Her er Glostrup Skoles vision
skema.jpg
En af nyhederne på Glostrup Skole er, at alle elever skal have en fagdag om ugen, som de har haft i dette skoleår på Vestervang. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Tirsdag aften kom den foreløbige kulmination på over et halvt års arbejde, frem mod en vision for Glostrup Skole, da visionen blev præsenteret for forældrene. Men det er først nu, arbejdet for alvor starter, for efter sommerferie skal det nemlig omsættes til konkrete handlinger, siger skoleleder

Lørdag den 30. september var omkring 350 forældre, lærere og elever samlet på Kopenhagen Fur til en kæmpe stor visionsdag.
Her blev fremtiden for Glostrup Skole debatteret i en masse små grupper, der kørte over tre forskellige temaer.
Fra hver gruppe var produktet en plakat med en masse noter. De blev efterfølgende samlet sammen og over de seneste måneder har ledelsen og medarbejdere på Glostrup Skole behandlet inputtene og er kommet frem til visionen.

Visionen
Overskriften på visionen er: Glostrup Skole – En lærende skole, der samler byen.
– Det har været svært at finde en samlet sætning, som skulle kendetegne Glostrup Skole. Der er mange, der har budt ind og der har været mange forskellige forslag til en overskrift. Vores bedste bud er: Glostrup Skole – En lærende skole, der samler byen. En lærende skole, er det ikke en selvfølge? Er det ikke det, der foregår på en skole – er det ikke det, der kendetegner en skole? Selvfølgelig. Alle skoler arbejder jo med læring. Vi ønsker at betone, at på Glostrup Skole er det os alle, hele skolen, dvs. både elever, medarbejdere og ledere, der er lærende, fordi læring er en dynamisk proces, der hele tiden er under udvikling. Ingen af os har patent på sandheden eller alle de rigtige svar. Vi skal turde være nysgerrige og undersøgende på vores egen praksis for at se, hvad vi kan lære, så vi kan gøre det endnu bedre i morgen. Helt grundlæggende er det vigtigt at understrege, at det er elevernes læring, trivsel og dannelse, som vi er optaget af på Glostrup Skole, siger skoleleder Yasar Cakmak.
Den anden del af visionens sætning er mere unik for Glostrup, hvor der kun er en folkeskole.
– Glostrup Skole er den mest centrale institution i kommunen. Derfor er de forskellige afdelinger bundet sammen. Jeg håber, I kan se det, ellers skal I tage ja-hatten på, siger han med et glimt i øjet og fortsætter:
– Det er ikke længere et spørgsmål om vi skal være en fælles skole eller ej. Vi er en fælles skole. Men samtidig er der plads til den lokale identitet i fællesskabet, siger Yasar Cakmak.
Han uddybede senere:
– Det skal ikke være sådan, at børn, der går på Glostrup Skole, oplever forskellig praksis. Det skal ikke være en tilfældighed, om man oplever et godt skole-hjem-samarbejde, god kommunikation og hvilke resultater eleverne kommer ud med. På en række områder skal der være en fælles praksis, der kendetegner hele Glostrup Skole. Der skal også være plads til lokal identitet, lokale tiltag. På afdelingen skal der være plads til at bygge videre på det, vi har på Glostrup Skole. Glostrup Skole skal ikke være begrænsningen, det skal være muligheden, sagde han.

En visuel fremstilling
En del af behandlingen af visionen for Glostrup Skole har været, at en grafiker har tegnet visionen. På tegningen er der lidt tekst om forældrenes, elevers samt medarbejdere og ledereres rolle i skolen. Her står for eksempel, at eleverne skal lære og trives og de skal inddrages. Forældrenes rolle havde Yasar Cakmak lidt forskellige forestillinger om, men det centrale er ifølge ham, at forældrene har tillid til skolen, og derfor bakker op om skolen.
Der er også en beskrivelse af ambitioner og forventninger. Her står for eksempel, at ambitionen er at udvikle børnenes omverdensforståelse og at børnene opmuntres til deltagelse i udviklingen af det demokratiske og bæredygtige samfund.
Det centrale element på visionsplakaten er dog skolevejen. Yderst til venstre på plakaten står to børn klar til at starte i skole. Så følger de en lettere snoet vej gennem skolen, hvor der er beskrevet forskellige værdier, som de møder på forskellige tidspunkter i deres skoletid, og til sidst hopper de ud af vejen og råber ”vi er klar til at møde verden” hvorefter de hopper mod en symbolsk jordklode.

Bare ord
Det hele kan måske lyde lidt abstrakt, og det er Yasar Cakmak helt med på.
– En vision er et attraktivt fremtidsbillede, ikke en mirakelkur. Med de forventninger, der er bygget op omkring visionen, kan vi næsten kun fejle. Det her er vores visioner. Lige nu er det bare ord. Det er vores kommende indsats, handlinger og praksis, der skal vise, at vi er på rette vej. Vi lover ikke mirakelløsninger. På nogle områder skal vi gentænke vores praksis og gøre nogle ting anderledes – og noget vil ske allerede fra 1. august. Det er blandt andet vores professionelle samarbejde om elevernes læring og trivsel samt vores praksis på læseområdet. Vi tror på, at medarbejdernes mulighed for at kunne samarbejde om kerneopgaven, har indflydelse på børnenes faglighed og trivsel. Og vi skal desuden kigge på både vores indskoling og udskoling, skole-hjemsamarbejde mv. Vi har mange ambitioner, men det er ikke fra 1. august, at vi lykkedes med det hele. Med visionen har vi nu lagt de rigtige spor. I den kommende tid skal vi bruge energien på hvad vi skal gøre og hvordan vi konkret når målene. De vil kræve hårdt arbejde og et langt sejt træk, siger han.

De første skridt
De første ting, som elever og forældre vil opleve, er en indførelse af faglig fordybelsesdag for hele Glostrup Skole. Der har i et stykke tid været forsøg med forskellig modeller på forskellige afdelinger af skolen. Den model, som man er endt på, er den bedste, er den model, de har brugt på Vestervang. Her har eleverne en faglig fordybelsesdag en hel dag hver tirsdag. Her er der så fokus på et enkelt fag.
– Når man ser evalueringen af det, kan man se, at eleverne taler positivt om det, siger Lene Jensen, formand for Glostrup Lærerforening.
Der skal også mere fokus på læsehandleplaner. De skal være ensartede og obligatoriske for hele Glostrup Skole, alle lærere og SFO’erne skal bidrage og der skal mere tid til læsevejlederne.
– Vores læseresultater har været dårlige, det er de ikke kun i Glostrup, det er de på landsplan. Men vores er åbenbart faldet mere end gennemsnittet. Det kan jeg ikke rigtig forstå, for vi har haft en læseindsats i de sidste 15 år. Der er mindst en læsevejleder på hver skole. Vi har noget, der hedder læseløft i 1. og 2. klasse, hvor man efter et halvt års skolegang finde de fem dårligste læsere i hver klasse, der får et års forløb med 20 minutters intensiv læsning hver dag. Det løfter dem ganske gevaldigt. Når de bliver ældre, er det noget andet, der skal til. Det nytter ikke noget, at du kan læse det, der står, hvis du ikke forstår, hvad det betyder. Derfor har vi fokus på faglig læsning, siger Lene Jensen.
Derudover er der nogen bagvedliggende ændringer i hvordan lærerne organiseres i teams, og strukturen for ledermøderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top