Valg til skolebestyrelserne
DSC_1334.jpg
Der skal i den kommende tid vælges nye skolebestyrelser i Vallensbæk. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. Det er tid til at vælge nye skolebestyrelser landet over. Også i Vallensbæk, hvor nuværende medlem Morten Vinge-Maigaard opfordrer forældre til, at man stiller op

Morten Vinge-Maigaard har siddet i skolebestyrelsen på Pilehaveskolen de seneste knap otte år, og i forbindelse med det kommende valg til skolebestyrelserne opfordrer han alle interesserede til at stille op skolebestyrelsen på deres barns skole.
– Man vil få en aha-oplevelse over, hvor spændende det er at sidde i bestyrelsen.
Og der er i den grad ifølge Morten Vinge-Maigaard mulighed for at få medindflydelse på skolernes virksomhed:
– Skolebestyrelsen udarbejder principperne. Vi sætter nogle hjørneflag op, og så er det op til de professionelle, ledelsen og de ansatte, at efterleve principperne i praksis.

Måske fredsvalg
De nuværende skolebestyrelsers valgperiode udløber med udgangen af juli, og nu skal forældrene vælge repræsentanter for de næste fire år.
Hvis man vil stille op til skolebestyrelsesvalget på en af skolerne i Vallensbæk, skal man kontakte skolens ledelse senest den 25. april.
Hvis der herefter kan aftales en opstillingsrækkefølge mellem kandidaterne, skal der ikke foretages afstemning, og der bliver således tale om fredsvalg.
Hvis der ikke er enighed om en rækkefølge, vil alle stemmeberettigede modtage valgmateriale den 27. april, og der vil blive afholdt valg på alle tre skoler i Vallensbæk den 23. maj.

FAKTA
Der holdes opstillingsmøder for allerede opstillede kandidater på Egholmskolen den 26. april kl. 18.30, på Vallensbæk Skole den 3. maj kl. 18 og på Pilehaveskolen: 2. maj kl. 19.
På hjemmesiden www.vallensbaek.dk/skolebestyrelse kan man læse mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top