Vestegnen har fået ny trafikmafia
trafikmafia.jpg
Vestegnens nye trafikmafia består af Serdal Menli (SF), Morten Bødskov (S), Ole Stephensen (K), Mikkel Dencker (DF) og Mads Fuglede (V). Foto: Jesper Ernst Henriksen
HELE OMRÅDET. Fem politikere, der alle er opstillede i Københavns Omegn fra forskellige partier, er gået sammen i en ny trafikmafia, der skal skaffe flere penge til trafikinvesteringer på vestegnen

Fredag eftermiddag sidder Morten Bødskov (S) og Ole Stephensen (K)på Dalle Valle i Glostrup og venter. De er to medlemmer af Vestegnens nye trafikmafia, som de kalder sig. Morten Bødskov startede for et par år siden en lignende klub, men der har været lidt udskiftning i folketingskandidater i området, så dette er første møde i den nye trafikmafia. Altså bortset fra, at mødet ikke er gået i gang endnu. De sidste tre medlemmer, Mikkel Dencker (DF), Mads Fuglede (V) og Serdal Benli (SF), sidder fast i trafikken.

Bredt samarbejde
Da hele gruppen er samlet, taler de lidt om, hvorfor det er vigtigt med et bredt samarbejde. Det har længe været kendt, at jyske politikere samarbejder om at få trafikinvesteringer til deres lokalområder. For eksempel var det et krav fra Nordjyske politikere, at der skulle bygges to motorveje i Nordjylland, hvis de skulle stemme for Storebæltsforbindelsen. Dette samarbejde er ment som en modvægt til dem, selvom det bliver svært, erkender Mikkel Dencker.
– Mandaterne i Jylland er billigere til salg end mandaterne her i Hovedstaden. Der er simpelthen flere politikere i forhold til indbyggertallet. Derfor skal vores samarbejde være endnu stærkere, siger han.

Letbanen på skinner
Den største trafiknyhed på Vestegnen indenfor de seneste år har uden tvivl været Hovedstadens Letbane, der nu er endeligt vedtaget. Der vil Morten Bødskov gerne tage en del af æren.
– Vi har presset på, for at få letbanen endeligt vedtaget. Der har været modstand, så det var absolut ikke sikkert, siger han.
En del af kompromiset for at få letbanen vedtaget var, at staten nu træder ud af letbanesamarbejdet, inden anlægsarbejdet går i gang. Det betyder, at staten betaler sin andel af udgifterne med det samme. Bliver anlægget billigere end forventet – altså hvis der ikke bliver brug for den reserve, der er i alle anlægsrammer, så falder den tilbage til kommunerne og Region Hovedstaden. Bliver anlægget derimod dyrere, falder regningen tilbage til kommunerne.
– Vi har også fået 150 millioner, der blandt andet skal bruges til at flytte Herlev Station. Vi kan ikke flytte stationen for de penge, men det er en god start, siger Morten Bødskov.
Der peger han på en central ulempe ved, at staten træder ud af samarbejdet omkring letbanen. Det har hele tiden været meningen, at kommunerne og Region Hovedstaden skulle betale for driften af letbanen, ligesom de betaler de tilsvarende busser i dag. Den planlagte driftsøkonomi er dog afhængig af to ting. For det første skal Herlev Station flyttes tættere på letbanen og for det andet skal Glostrup Station udbygges, så det bliver muligt at skifte fra Regionaltog til letbanen. Uden disse to investeringer, som er statens ansvar, vil letbanen mangle omkring 15 procent af passagerne, hvilket selvfølgelig vil efterlade et hul i budgettet.
– Jeg tror ikke, det er dårligt, at staten trækker sig ud af letbanen. Der har været nogle trafikministre, der ikke har hjulpet letbanen særlig meget på vej, siger Morten Bødskov.
Han erkender dog, at der er et arbejde tilbage for staten.
– Vi kommer også til at presse på for, at få lavet de ombygninger, siger han.

Støjskærme
Et andet sted, hvor det er lykkedes at skaffe trafikpenge til vestegnen på det seneste er støjskærme, hvor der er kommet nogle til Hvidovre. Det Glæder Mikkel Dencker, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Hvidovre.
– Vi har fået resultater. Der er kommet støjskærme på Allingevej i Hvidovre. De står der i dag, og når man står på vejen kan man ikke høre motorvejen – så meget som man eller kunne. Der var også en anden pulje, hvor pengene røg til Jylland. Der var en lille gruppe huse omkring Taulov, der skulle støjsikres og lidt i Randers. Det hjælper bare ikke særligt mange mennesker i forhold til, hvor stor en del af borgerne på Vestegnen, der er generet af støj, siger han.
Mads Fuglede går også meget op i støj.
– Der er også et samfundsøkonomisk perspektiv i at bekæmpe støj i de tæt befolkede områder. Støj gør folk syge, hvilket øger det offentliges sundhedsudgifter, så det kan ende med at være en god samfundsøkonomisk investering at bekæmpe støj, siger han.

Cykler er hurtige
En anden tværgående trafikinvestering i Hovedstadsområdet er Supercykelstierne. Her er Albertslundruten og Ishøjruten allerede kørende, men der er flere ruter på vestegnen på tegnebrættet. Mulighederne for er ekstre øst-vest gående rute er Roskildevejruten, Vestbaneruten og Park Allé ruten. Der er en rute langs Vestvolden på vej, men der er også en mulig rute langs Ring 3.
– Vi skal have et system af cykelstier, hvor man kan køre nogle lange stræk uden at skulle stoppe for meget, ligesom vi har et system af motorveje, siger Mads Fuglede.
Ole Stephensen er enig.
– Cyklen er oftest den hurtigste transportform. Især efter vi har fået el-cykler, der kan køre op til 30 kilometer i timen. Jeg ser ældre mennesker komme cyklende op ad bakke med 30 kilometer i timen. Det går så hurtigt, at det ikke er helt ufarligt. Men det giver et helt nyt perspektiv på, hvordan og hvor langt man kan transportere sig. Det er en anden transportform, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top