1. maj i overenskomst­forhandlingernes skygge
HLA_0033.jpg
Der blev lyttet opmærksomt ved Socialdemokratiets 1. maj i Vallensbæk. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. Ved 1. maj i Vallensbæk var der stor enighed: Fagbevægelsen har netop bevist sit værd, og det skal fejres

Klokken er 7 tirsdag morgen.
På Korsagergård er Socialdemokratiet i Vallensbæks 1. maj arrangement netop gået i gang.
Eller det vil sige, at det er lige ved at gå i gang. For tilslutningen er åbenbart kommet bag på arrangørerne og der må hentes ekstra stole og borde frem, inden morgenmad, sangbøger og talere kan slippes løs.
Ligeledes må formanden for Socialdemokratiet i Vallensbæk, Søren Wiborg, afsted til bageren efter ekstra morgenbrød.
Efterhånden er der dog fundet plads til de cirka 60 deltager, der er mødt op for at fejre den internationale kampdag her på Den grønne ø i det røde hav.
En af dem, der er kommet for at fejre dagen, er Yvonne Nielsen.
– Det er en fast tradition for mig at være med til 1. maj. Jeg har været med i cirka 20 år.
Årets 1. maj falder umiddelbart efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked, og Yvonne Nielsen er sikker på, det vil præge dagens taler.
– Overenskomstforhandlingerne kommer til at fylde i talerne. Og det er fint, for der er noget at fejre og det er samtidig vigtig at slå fast, at der er noget at kæmpe for.

Organisering i centrum
Et par minutter senere rejser en af de andre ved Yvonne Nielsens bord sig.
Det er Mattias Tesfaye, lokalt valgt folketingsmedlem for Socialdemokratiet, og dagens første taler.
– Det jeg gerne vil tale om i dag er sammenhold og organisering.
Mattias Tesfaye er på hjemmebane, og der bliver lyttet opmærksomt til hans ord.
– Det har været hårdt for mig de seneste måneder, for jeg har i den grad haft lyst til at mene noget, og mange journalister har spurgt mig, hvad jeg mener om overenskomstforhandlingerne. Men vi har i Socialdemokratiet besluttet os for ikke at ville blande os. Jeg har selv tidligere været fagligt aktiv, for eksempel som tillidsmand, og dengang mente jeg, at politikerne skulle blande sig udenom. Det mener jeg sådan set stadig, og derfor har vi heller ikke villet spekulere i, hvad der ville ske, hvis nu forhandlingerne brød sammen.
1. maj er en kampdag, men ifølge Mattias Tesfaye begrænser kampen sig ikke til denne ene dag om året.
– De netop overståede overenskomstforhandlinger har vist, at sammenhold og organisering virker. I det hele taget er der ingen tvivl om, at vi i Socialdemokratiet og fagbevægelsen har haft stor indflydelse på det seneste, selvom vi ikke sidder i regering. Det har vi på grund af det lange seje træk og fordi vi dagligt kæmper i sammenhold og fællesskab. Men indflydelsen skyldes også alle dem, der kæmper i det usynlige i organisationer og bevægelser, som for eksempel boligorganisationer.
Mattias Tesfaye er en øvet taler. Han er klar til at slutte af.
– Jeg har taget nogle foldere med. På bagsiden er der en indmeldelsesblanket. Jeg synes, I alle skal tage en med og give den videre, så vi kan blive endnu flere.
Mattias Tesfayes tale bliver modtaget med klapsalver.

Fortælling om hvorfor
Caroline Victoria Christensen er også blandt dagens talere. Hun er formand for DSU i Ishøj og Vallensbæk.
Hun vil tale om vigtigheden af, at unge mennesker engagerer sig:
– Det er vigtigt, at vi får de unge med. Det er det, jeg vil fokusere på. Der er mange unge, der er politisk forvirrede og dem vil jeg gerne hjælpe til at få et mere afklaret forhold.
Ligesom for Mattias Tesfaye er det vigtigt for Caroline Victoria Christensen at understrege, at der stadig er behov for at kæmpe.
– Det er vigtige at understrege, hvordan vi har kæmpet for at nå hertil. Populært sagt, er det sådan, at mange unge godt kan lide at komme i Fælledparken og drikke en øl, men de ved ikke, hvorfor de gør det. Dem er det vigtigt for mig at vi får fortalt, hvad 1. maj handler om.

Fagbevægelsen lever
Søren Wiborg er tilbage med ekstra morgenbrød.
Imens glæder hans kollega i kommunalbestyrelsen Martin Nielson sig over, at det har været nødvendigt at hente flere håndværkere og spandauere.
– Det, vi fejrer i år, er at fagbevægelsen lever i bedste velgående. Det har overenskomstforhandlinger i den grad vist. Det er første gang alle offentligt ansatte står sammen, og det er der, bortset fra lærernes arbejdstid, kommet rigtig gode aftaler ud af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top