Ændret undervisningsform rejser beskyldning om aftalebrud
DSC_1331.jpg
En ansøgning fra Egholmskolen har ført til stærk debat og påstand om, at borgmesteren bryder en aftale. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. Egholmskolen ønsker at bruge to lærere i nogle timer. På grund af mange lærerskift. Men vil ikke uddybe, hvor mange der er tale om. Samtidig mener Socialdemokratiet, at borgmester er løbet fra aftale

I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens §16b. Den giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at ændre den understøttende undervisning (USU) til flere voksne i fagundervisningen.
Muligheden kan bruges generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling i helt særlige tilfælde.
Tilladelsen til at gøre brug af ordningen gives i udgangspunktet af kommunalbestyrelsen, men kommunalbestyrelsen kan også vælge at give forvaltningen eller den enkelte skole mulighed for at træffe beslutningen.
Dette blev aktuelt, da kommunalbestyrelsen i Vallensbæk afholdt sit seneste møde den 25. april.
Her havde Socialdemokratiet nemlig bedt om, at få en henvendelse fra Egholmskolen til debat.
I henvendelsen fra Egholmskolen hedder det blandt andet:
”Med konverteringen af USU-lektioner til to-lærer-timer får vi bedre mulighed for at holddele på tværs af årgangene og lave fleksibel tilrettelæggelse af læreprocesser ud fra individuelle og fælles læringsmål. Ligesom vi bedre vil kunne give eleverne adgang til forskellige metoder, der tager højde for mangfoldigheden hos dem.

Mange lærerskift
Ansøgningen fra Egholmskolen berører eleverne i udskolingen. Som begrundelse for at bruge to-lærer-ordningen skriver Egholmskolen blandt andet:
”I 7.b og 7.c har hovedvægten på grund af en del lærerskifte (barsel mv) været på at skabe et godt læringsmiljø frem for at have et fagligt fokus.”
I 8. klasserne har mange lærerskift ifølge Egholmskolen også nødvendiggjort brugen af to lærere i nogle af timerne:
”Grundet mange lærerskift, reorganisering af klasserne samt stor tilgang af elever fra andre kommuner med faglige udfordringer i primært dansk og matematik har alle fire klasser brug for at få konsolideret de basale færdigheder i dansk og matematik.”
I 9. klasserne har en del elever, der ikke er blevet erklæret uddannelsesparate, skabt udfordringer:
”I 9.a har vi ni IUP (ikke uddannelsesparate, red.) , i 9.b otte IUP, og i 9.c har vi seks IUP, som vi gerne vil løfte.”
I alle tilfælde vil to lærere ifølge henvendelsen fra Egholmskolen være et godt redskab imod de mange lærerskift og antallet af elever, der er blevet bedømt ikke uddannelsesparate.

Vil ikke oplyse antallet
Læser man henvendelsen fra Egholmskolen, kunne man få det indtryk, at der er nogle markante problemer i udskolingen.
Men det er ikke tilfældet, fastslår Charlotte Kornmod, distriktsleder i Distrikt Syd, og ønsker samtidig ikke at uddybe, hvad vendingen mange lærerskift nøjagtigt dækker over:
– Jeg vil ikke kommentere på, hvorvidt vi taler om en, fem eller ti lærere. Det vil blot skabe unødig forvirring.
Men der har fundet flere lærerskift sted på skolen. Noget de nuværende 7. klasser blandt andet har mærket:
– Da de gik i 5. klasse, brød vi op i klasserne og rystede posen. Det vil nogle sikkert opfatte som et af de mange lærerskift.
Hertil kommer, understreger Charlotte Kornmod, at lærerskift dækker over flere ting:
– Det kan for eksempel skyldes barsel, ligesom vi har haft et tilfælde, hvor en lærer ønskede at læse videre, hvorfor klassen skulle have en ny lærer.
Et andet argument for, at Egholmskolen skal have lov til at indføre to-lærer-ordningen er, som det hedder i henvendelsen:
”Grundet stor tilgang af elever til nuværende 8. årgang fra andre kommuner med faglige udfordringer i primært dansk og matematik har alle fire klasser brug for at få konsolideret de basale færdigheder i dansk og matematik.”
Da Folkebladet spørger, om dette er et udtryk for, at elever udefra påvirker Vallensbækelevernes evner negativt, medgiver Charlotte Kornmod, at det godt kan læses sådan, men understreger at det ikke er tilfældet:
– Det er ikke sådan, at alle elever på grund af elever udefra er blevet dårligere. Betydningen er i stedet den, at karaktergennemsnittet i nogle fag er dalet og derfor kan der være behov for at tænke nyt.

Godt fagligt redskab
Overfor Folkebladet slår Charlotte Kornmod fast, at to lærere på mange måder kan være en god idé:
– Det giver nogle oplagte muligheder. Man kan holddele og derved komme tættere på den enkelte elev. Det gælder både de elever, der har faglige udfordringer, men også de elever, der klarer sig godt. Så det er bestemt et godt redskab.

Brød aftale
På kommunalbestyrelsesmødet den 25. april var det Socialdemokratiet, der havde bedt om at få sagen til debat.
Det var der en hel bestemt grund til, fortæller Søren Wiborg:
– Vi havde aftalt med borgmesteren, da vi fik henvendelsen fra Egholmskolen, at vi skulle afvente afslutningen af overenskomstforhandlinger, inden vi gik videre med sagen. Men det kom så frem, at forvaltningen alligevel havde svaret skolen og givet dem afslag. Derfor var det vigtigt at få sagen debateret.
I det svar, Søren Wiborg henviser til, hedder det blandt andet:
”Forvaltningen er bekendt med, at undervisningsministeren i starten af året har igangsat en undersøgelse, der skal afdække de lokale begrundelser for at benytte §16b, og hvordan skolerne har tilrettelagt undervisningen. Undersøgelsen skal også afdække de erfaringer, skolerne har gjort med anvendelsen af §16b, herunder om skoler og kommuner oplever, at der opnås de tilsigtede faglige og pædagogiske mål. Undersøgelsen forventes afsluttet i midten af dette år. Det er besluttet at afvente resultatet af denne undersøgelse, før der tages stilling til skolens ansøgning. Vi forventer, at undersøgelsens resultater vil skabe det rette grundlag for at træffe afgørelse. Og mener derfor, at det er rigtigst at vente.”

Bør lytte til skolen
I forhold til spørgsmålet om, hvad vendingen ”mange lærerskift” konkret betyder, er Søren Wiborg usikker.
Men han mener, at henvendelsen fra Egholmskolen under alle omstændigheder burde imødekommes:
– Det er rigtigt, at der i forskellige sammenhænge har været talt om mange lærerskift i Vallensbæk. Det kan der være mange grunde til, og jeg kan ikke sige, om der er et større problem i Vallensbæk end andre steder. Men det manglende aftalepapir med lærerne, kan da spille ind. Hertil kommer, at når så Egholmskolen kommer med et konkret bud på at løse nogle problemer, som ikke koster ekstra, så skal de have lov til det. Det her er et glimrende initiativ.

Holder aftaler
Da Folkebladet spørger Henrik Rasmussen (K), borgmester, hvad han siger til Søren Wiborgs påstand om, at han har brudt en aftale, siger han:
– Det er vigtigt for mig at slå fast, at jeg altid holder mine aftaler.
Til spørgsmålet om, hvorvidt Forvaltningen i så fald har handlet for hurtigt, siger Henrik Rasmussen:
– Forvaltningen har gjort det, de i situationen fandt rigtigt.
Til spørgsmålet om, hvorvidt Henrik Rasmussen efterfølgende har kritiseret Forvaltningen for at være for hurtige med at sende et afslag, siger han:
– Den måde vi besvarer henvendelser på, er en del af den daglige dialog om vores arbejdsprocesser. Således også denne.

Skift er blevet hverdag
Folkebladet har også spurgt Henrik Rasmussen om, han har et bud på, hvad mange lærerskift betyder. Men heller ikke han, har et bud på, hvad det konkret betyder. Men siger:
– Vi skal være opmærksomme på, at den måde skolevæsenet fungerer på nu, er meget anderledes end det, vi kan huske som forældre. Dengang vi gik i skole, var det meget sådan, at lærerne blev på en skole hele deres arbejdsliv. Men nu er det mere normalt, at også lærere skifter job flere gange. Det er simpelthen en virkelighed, vi er nødt til at forholde os til.
Derfor er mange lærerskift ikke i sig selv et problem, siger Henrik Rasmussen:
– Det er ikke antallet af lærerskift, der i sig selv behøver at være et problem. Men vi skal i stedet have fokus på, hvordan vi bliver bedre til at forholde os til og måske endda udnytte lærerskift.

Burde imødekommes
Også hos det tredje parti i kommunalbestyrelsen skaber sagen undring, siger Kenneth Kristensen Berth:
– Jeg forstår ikke, at der ikke har været en politisk behandling af ansøgningen fra Egholmskolen, når der nu har været en politisk drøftelse i udvalget omkring ønsket om at konvertere understøttende undervisningslektioner til to-lærer-timer. Der er i stedet blot givet et administrativt afslag til Egholmskolen.
Ligesom Socialdemokratiet mener Kenneth Kristensen Berth, at ansøgningen skulle være imødekommet:
– Det er DFs opfattelse, at ansøgningen er velbegrundet og den bør imødekommes. Men vi har også forståelse for, at borgmesteren gerne vil have en nærmere drøftelse af vilkårene for konvertering med skolerne.

De Konservative (otte stemmer) stemte for, at:
”Borgmesteren indkalder til et møde efter OK18 med skolebestyrelserne med henblik på at finde en fleksibel ordning, hvor skolerne med konkret begrundelse i individuelle hensyn til den enkelte klasse, sådan som bestemmelsen kræver, kan skabe den bedste løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling.”

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti (syv stemmer) stemte for, at:
”Ansøgningen fra Egholmskolen imødekommes, og efter OK18 indkalder borgmesteren til et møde med henblik på at finde en fleksibel ordning, hvor skolerne med konkret begrundelse i individuelle hensyn til den enkelte klasse, sådan som bestemmelsen kræver, kan skabe den bedste løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top