Byorkester startede sommeren
Torvedag.jpg
Den første torvedag blev skud i gang af Glostrup Byorkester. Foto: Lions
GLOSTRUP. Glostrups Byorkester startede sommeren med to koncerter i lørdags - først på Glostrup Torv til den første torvedag og siden i Glostrup Hallen til årets forårskoncert

Torvedagene på Glostrup Torv startede i lørdags. Her holder Lions loppemarked og der vil igennem sæsonen være flere koncerter på scenen. Den første dag var det selvfølgelig også med koncert med Glostrup Byorkester. De spillede i det smukke solskinsvejr, mens der blev handlet på pladsen.
Dan Kornbek Christiansen, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget, bød velkommen. Han er glad for, at der sker noget på scenen, selvom fremmødet til den første koncert var lidt begrænset. Han håber derfor i samarbejde med Glostrup Shoppingcenter og foreninger som Lions at få mere gang i pladsen.

Forårskoncert
Det var kun dagens første opgave for Glostrup Byorkester. Senere samme dag spillede de nemlig forårskoncert i Glostrup Hallen. Her var der godt fyldt i salen.
– Koncerten var et fyrværkeri af gode danske og udenlandske sange og melodier der blev leveret af stærke solister og et fantastisk orkester. Og så var publikum også helt i top og i festligt humør. Sådan en dag er bare, når Glostrup det er bedst, fortæller Dan Kornbek Christiansen, der også her bød velkommen.
Han ser frem til næste års koncert, hvor byorkesteret kan fejre 70 års jubilæum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top