Døgnrapporten
døgnrapporten.jpg
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 21

Sigtet for kørsel uden førerret
GLOSTRUP.
Mandag den 21. maj kl. 16.01 blev en personbil bragt til standsning på Hovedvejen i Glostrup, hvor føreren, en 26-årig mand fra Hillerød, i forbindelsen med standsningen blev sigtet for kørsel uden førerret.


Bil beslaglagt
GLOSTRUP.
Mandag den 21. maj kl. 16.07 blev en 26-årig mand fra Hillerød sigtet for kørsel uden førerret, da en patrulje i forbindelse med en rutinemæssig standsning bragte bilen til standsning på Hovedvejen i Glostrup. På grund af flere tidligere, lignende sigtelser blev mandens bil ligeledes beslaglagt i forbindelse med standsningen.


Sigtet i flere forhold
VALLENSBÆK.
Tirsdag den 22. maj kl. 15.58 blev en 21-årig mand fra Roskilde sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da en patrulje bragte ham til standsning i en varebil på Holbækmotorvejen nær Vallensbæk på grund af usikker kørsel.


Sigtet for kørsel i frakendelsestiden
GLOSTRUP.
Tirsdag den 22. maj kl. 17.04 blev en 25-årig mand fra Greve bragt til standsning i sin personbil af en patrulje på Hovedvejen i Glostrup. Manden blev sigtet for kørsel uden førerret, ligesom hans bil blev beslaglagt på grund af flere tidligere, lignende sigtelser. Manden erkendte sigtelsen.


20-årig sigtet for narkokørsel i Brøndby Strand
BRØNDBY.
Torsdag den 24. maj kl. 00.38 blev en 20-årig mand fra Holbæk sigtet for narkokørsel, da en patrulje bragte ham til standsning i en personbil på Tjørnevangen i Brøndby Strand, hvor et narkometer gav udslag for hash og kokain. Manden blev bragt til Albertslund Politigård for at få udtaget kontrollerende blodprøver.


82-årig udsat for tricktyveri i Vallensbæk
VALLENSBÆK.
Torsdag den 24. maj kl. 16.17 blev en 82-årig kvinde udsat for et tricktyveri i sin lejlighed på Højstrupparken i Vallensbæk, efter en ukendt gerningsmand bankede på hendes dør og fortalte, at der var noget galt med vandrørene på kvindens badeværelse. Kort tid efter manden var gået, opdagede kvinden, at hun havde fået stjålet et smykkeskrin fra sit skab i soveværelset.

Manden beskrives som:
Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 30-35 år, ca. 160-170 cm. høj, slank af bygning og havde mørkebrunt, kort hår. Han var iført en kastet med et brunt trekantet mønster, en hvid skjorte og mørkeblå bukser.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top