Elever rådgav om legeplads
En-legeplads-efter-børnenes-hoved-2.jpg
Elever fra Eghomskolen er kommet med gode råd til, hvordan den nye legeplads på Det grønne strøg skal se ud. Foto: Kim Matthäi Leland
VALLENSBÆK. Elever fra Egholmskolen har givet gode råd til, hvordan legepladsen på Det grønne strøg skal se ud

Det grønne strøg, der skal forbinde Vallensbæk Stationstorv med havnen, er ved at tage form. Blandt andet kommer området til at indeholde en legeplads, og udformningen af den er nu vedtaget med god hjælp fra brugerne, nemlig børnene.

Elevråd
For nylig troppede en delegation af otte børn op på borgmester Henrik Rasmussens (K) kontor på Vallensbæk Rådhus. Det var børnerådet fra Egholmskolen, der var blevet inviteret til at give deres meninger om forskellige forslag til den nye legeplads på Det grønne strøg. Børnene havde mange gode betragtninger.
For eksempel om, hvilke legeredskaber, der er sjove, og også tanker om, at sikkerheden skal være i orden. Mødet endte med en anbefaling af et af forslagene, der nu bliver gennemført. Egholmskolens ledelse var enig i valget.
Det valgte projekt indeholder, ud over en legeplads med diverse klatre- og balanceredskaber, også to små trampoliner.
Legepladsen bliver opført i løbet af sommeren, og af sikkerhedsmæssige grunde vil arealet blive spærret af, mens arbejdet står på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top