Glostrups Tjernobyl
DEBAT. Af J.c.Holland, Solkrogen 2, 2600 Glostrup

Tak til kommunen eller hvem det måtte være, som har ryddet det værste skidt og plastik op på fortovet og i hækken foran huset Solvej 2 i centrum af Glostrup.
Men helt ærligt, nu har hus og pladsen foran ligget som en slags Tjernobyl, uberørt spøgelsesagtigt område i ti år.
Kan det være rigtigt? I et civiliseret land? Hvem bærer det overordnede ansvar for status quo? Om det er kommunen, advokaterne, juristerne, dommerne eller den sølle familie, som blev snydt til op over begge ører, da de købte ejendommen, er for så vidt ligegyldigt.
Få nu den simple sag ordnet med et forlig og kom videre. Nogen gange er det som om, at de mennesker, der tjener millioner i løn om året, er dem som er mindst værd. Få nu cigaren ud af munden, benene ned fra bordet, fat telefonen og få den øjenbæ-rotterede-sag afgjort i et snuptag. Tænk på miljøet. Det giver både stemmer og goodwill. På forhånd tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top