Kano- og kajakroere klar til ny sæson
Kano.jpg
Så begynder en ny sæson i Vallensbæk Kano- og Kajak Club. Seks lokale roere er således udtaget til landsholdet. Foto: Vallensbæk Kano- og Kajak Club
SPORT. Roerne fra Vallensbæk Kano- og Kajak Club er klar til en ny sæson

Efter at roerne fra Vallensbæks kraftcenter har trænet hele vinteren og været på tre ugers træningslejr i Rom over påsken, så blev den første test af niveauet afprøvet i weekenden 20.-22. april, hvor der blev afholdt Spring Regatta på Bagsværd Sø.
Springregattaen er det første udtagelsesstævne for landsholdene og der var stor opmærksomhed fra landstrænerne.
Der deltog 14 roere over 16 år fra Vallensbæk Kano- og Kajak Club til Spring Regatta, som kom hjem med 16 medaljer. Efterfølgende har landstrænerne udtaget seks roere fra Vallensbæk til landsholdene i de forskellige årgange.
Det drejer sig om Julie Frølund, der som senior skal deltage i forårets World Cup. Derudover er følgende udtaget til bruttolandsholdene: Helene Fabrin-Brasted, U18 kajak, Mark Eger Schrøder, U18 kajak, Katja Eriksen, U18 kano, Anna Find Hansen, U16 kajak, Pernille Kuijers Hostrup, U16 kajak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top