Kjeld Rasmussen 1926-2018: Den snakkesaglige borgmester
DSC_0831.jpg
Kjeld Rasmussen var i besiddelse af en smittende humor. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY (OG RESTEN AF DANMARK). Kjeld Rasmussen er død i en alder af 91 år. Han levede et langt liv med engagement for andre, og lysten til at tale med dem, var i centrum

Kjeld Rasmussen er død.
Lørdag den 19. maj 2018 sov Kjeld Rasmussen, tidligere borgmester i Brøndby, i en alder af 91 år stille ind med sine nærmeste omkring sig.
Dermed slutter, som man kan læse i dagens avis, og i mange andre medier i de forgange dage, et liv, der har haft betydning og gennemslagskraft ud over det sædvanlige. Langt ud over det sædvanlige.
Historien om Kjeld Rasmussen, Nørrebrodrengen, der i sin storhedstid, for kongetitel blev det også til, personligjorde alt det, man forbinder med Brøndby, alment boligbyggeri, idrættens stærke fælleskab og (selv)forståelsen af, at Brøndby er et helt særlig sted, andre vil have godt af at kende til og tage ved lære af.
Velkendt er det også, at, da Kjeld Rasmussen, efter otte år som menigt medlem af kommunalbestyrelsen, i 1966 satte sig i borgmesterstolen, var det som landets dengang yngste borgmester, og at han, da han overlod posten til Ib Terp i 2005, var landets længst regerende borgmester.
Velkendt og bredt accepteret er det også, at Kjeld Rasmussen har haft afgørende og varig betydning for udviklingen af Brøndby og Vestegnen.
Men også i bredere forstand for udviklingen og debatten af det danske velfærdssamfund, har Kjeld Rasmussen sat sine aftryk.
For Kjeld Rasmussen var så klar og markant en stemme, at der ikke blot blev lyttet, og debateret, på den blå-gule hjemmebane, men i hele kongeriet, når han mente noget. Og det gjorde han ofte.

Boligerne
Der er meget at sige om Kjeld Rasmussen. Også af Kjeld Rasmussen selv.
Således sagde han om sit eget borgmestervirke, da han den 1. juni 2005 i et afskedsinterview med Folkebladet blev bedt om at sætte nogle ord på, hvad der havde kendetegnet hans borgmesterarbejde:
– Da jeg blev borgmester, var mit hovedformål, at folk skulle have en ordentlig bolig, hvor de kunne bo billigt. Derudover skulle vi have nogle gode skoler, og folk skulle have noget fornuftigt at tage sig til i fritiden. Derfor lavede vi en fodboldforening, der kom cricket, spejderforeninger og meget andet.
Et emne, der er knyttet uløseligt til Kjeld Rasmussens navn er almene boliger. Fordi Brøndby Kommune er det sted i landet, hvor flest mennesker bor i almene bolig, hvilket Kjeld Rasmussen spillede en meget aktiv rolle i forhold til. Men også fordi Kjeld Rasmussen tidligt markerede sig i forhold til debatten om almene boliger og integration. Noget han også selv bemærkede i interviewet med Folkebladet:
– Vi har Danmarksrekord i sociale boliger, og vi må sige, at 71 procent sociale boliger er for mange. Derfor har vi hos Socialdemokratiet også skrevet ind i valgprogrammet, at vi ikke vil have mere socialt boligbyggeri.

Det særlige ved sport
Kjeld Rasmussen, der i sin studentertid blev udtaget til håndboldlandsholdet, havde et særligt forhold til og tro på sport.
Således beskrev Kjeld Rasmussen sportens særlige styrke, da Folkebladet talte med ham i forbindelse med hans 90 års fødselsdag: Jeg vil kalde det sammenhængskraft, for det er mere end sammenhold. Det er en sammenhængskraft alle disse mennesker imellem, fordi uanset alder, uanset uddannelse, uanset hvor du kommer fra og uanset hvordan du opfører dig, hvis du kan navigere på et hold i cricket, håndbold og fodbold, så er det sådan, at man hjælper hinanden.
Ligeledes kan man i mindeordene her i avisen, skrevet af Jørgen Jønsson, fra Svanholm Cricketklub, læse, hvordan Kjeld Rasmussen personligt arbejdede for at gøre nytte af sporten:
– Vi husker det næsten som i dag, da vi på Svanholms førstehold for cirka 52 år siden blev inviteret til ”gardenparty” i Brøndby hos Kjeld og hans søde kone Lisi i deres bolig på Gildhøj. Invitationen var et resultat af, at Kjeld havde sørget for, at Svanholm Cricketklub havde fået tildelt ny bane ved Brøndbyøster Skole.
En klub, der vel at mærke flyttede fra København til Brøndby og siden da har markeret sig som en af landets mest vindende sportsklubber. På tværs af alle sportsgrene.

Brøndbyernes IF
Der er dog én sportklub, der i særlig grad er knyttet til Kjeld Rasmussen, nemlig Brøndbyernes IF.
Således blev Brøndbyernes Idrætsforening stiftet i 1964 med Kjeld Rasmussen som drivende kraft og senere blev han den første formand for Brøndbyernes IF. Her mødte han, og arbejdede i mange år sammen med, en anden markant Brøndby-profil, nemlig Per Bjerregaard, der afløste Kjeld Rasmussen som formand for Brøndbyernes IF.
Sammen oplevede de den opstigning Brøndbyernes IF oplevede igennem 1980erne og 1990erne.
Et samarbejde Per Bjerregaard også tænker tilbage på med stor glæde og respekt:
– Han har altid været der for mig. Kjeld var virkelig fremsynet og ambitiøs. Han havde kæmpe succes med at gøre Brøndby til, hvad det er i dag.
Noget man, ifølge Per Bjerregaard også kan se konkrete eksempler på i dag:
– Man kan jo bare se på BIF og på det faktum, at Dansk Idrætsforbund holder til i Brøndby.
De seneste år har de to været på turné rundt og fortælle om deres oplevelser sammen, og det har været godt, fortæller Per Bjerrregaard:
– Det har været virkelig hyggeligt. Jeg har nydt at være sammen med ham og fortælle.

Garant for fællesskab
Også i dag, hvor såvel Kjeld Rasmussens som Per Bjerregaards direkte indflydelse på Brøndbyernes IF ligger mange år tilbage, eksisterer der et særligt forhold mellem Kjeld Rasmussen og den blå-gule klub. Sålededes blev Kjeld Rasmussen hyldet på stadion i forbindelse med, at han fyldte 90 i slutningen af 2016.
Ligeledes blev han mindet sidste mandag, da Brøndbyernes IF spillede sæsonens sidste kamp. Samtidig slog klubben på sin hjemmeside fast, at Kjeld Rasmussen har haft afgørende betydning for det, Brøndbyernes IF er i dag:
– Kjeld Rasmussen var både en af de første og en af de største ildsjæle omkring Brøndbyernes IF og rejsen fra seriefodbold til det storhold, vi kender i dag. Sammen med mange andre ildsjæle skabte Kjeld Rasmussen en klub båret af frivillighed og fællesskab – et fælleskab der på fodbold- og fansiden er vokset sig til det stærkeste i Danmark, og med både mesterskaber, pokaltitler og mange store europæiske kampe til følge.

Gjort folk stolte
Kjeld Rasmussen var først som sidst politiker, altså en person med vision, der samtidig havde evnen, styrken og heldet til at gennemføre det, han troede på.
Noget Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, også peger på, da Folkebladet beder hende sætte ord på Kjeld Rasmussens betydning for Brøndby og Vestegnen:
– Kjeld Rasmussen har gjort Brøndby til en moderne kommune. Almene boliger, hele Brøndby Strand-projektet og så selvfølgelig Brøndby IF, som vi er en del, der holder med. Han har skabt en stærk lokal sammenhængskraft og stolthed. Det er på grund af Kjeld Rasmussen, at så mange ranker ryggen, når de siger: Jeg er fra Brøndby. Jeg mener, det taler for sig selv, at han er Danmarkshistoriens længst siddende borgmester. Fra 1966 til 2005. Folks tillid til ham var enorm.

Han havde ret, vi tog fejl
Mette Frederiksen har, ligesom også det lokale folketingsmedlem Mattias Tesfaye, ved flere lejligheder fremhævet Kjeld Rasmussens klarsynethed i integrationsdebatten. Havde man dermed tidligere lyttet til Kjeld Rasmussen, kunne udviklingen i følge Mette Frederiksen måske have været en anden:
– Hvis man havde lyttet til Kjeld og resten af borgmestrene på Vestegnen allerede dengang, så havde Danmark ført en anden udlændingepolitik. Vi havde fået styr på antallet, der kommer hertil, og stillet flere krav til dem, der er her. Blandt andet at alle skal lære dansk. Integrationen var blevet bedre, og vi ville ikke stå med de ghettoproblemer, som vi gør i dag. Kjeld og vestegnsborgmestrene havde ret, vi andre tog fejl. Så kort kan det siges.
Kjeld Rasmussen havde nemlig, peger Mette Frederiksen på, en særlig evne:
– Han var altid ærlig og sagde, hvad han mente. Direkte og uden floskler. Også når det ikke var det mest populære at sige. Kjeld var god til at snakke og gjorde det gerne, men han var mindst lige så god til at lytte. Han tog folks bekymringer og problemer alvorligt og så det som sin pligt at løse dem.

De kloge unge
Kjeld Rasmussen stoppede som borgmester i 2005. Efter eget udsagn, følte han sig stadig frisk som en havnørn, men mente samtidig, at, hvis han tog en periode mere, ville han nå en alder, hvor man aldrig vidste, hvad der kunne ske med helbreddet.
Imidlertid var afskeden med borgmestertitlen ikke et farvel til indflydelse og synlighed.
For Kjeld Rasmussen kastede sig herefter over arbejdet med at udvikle Brøndby Gymnasium, et andet hjertebarn for ham, og han var således igennem 11 år formand for Brøndby Gymnasium.
Et arbejde, Pia Sadolin, rektor på Brøndby Gymnasium blandet andet sammenfatter således:
– Kjeld var stolt af Brøndby Gymnasium og forsømte ikke en lejlighed til at fremhæve gymnasiets høje karaktersnit og sammenlignede med flere nordsjællandske gymnasier, som efter hans mening lå klart ringere. Hvorvidt sammenligningen holdt helt vand var sådan set underordnet, for pointen var altid, at Vestegnens unge er mindst lige så gode som ”snobberne” nord på.

Forståelse og fantast
Efter Kjeld Rasmussen blev Ib Terp borgmester.
Da han først blev syg og senere døde i 2016, blev Kent Max Magelund borgmester i Brøndby. Han mener, Kjeld Rasmussen har haft en enestående indflydelse på udviklingen af Brøndby:
– Kjeld var indbegrebet af det, jeg vil kalde det særlige Brøndby DNA, sammenhold, frivillighed og holdånd.
Begreber Kjeld Rasmussen, mener Kent Max Magelund, på fornemmeste vis sammenfattede:
– Han havde en kæmpe social forståelse, og så understregede han, at det var vigtigt, at de nye borgere havde noget at give sig til, at der skulle være mulighed for at lave sport.
Desuden besad Kjeld Rasmussen noget, som politikere måske mangler i dag, tilføjer Kent Max Magelund:
– Han var også fantast. Tag nu flagstangen ved Brøndby Stadion. Den skulle bare være den højeste. Sådan var han også.
Også i forhold til sit eget engagement i politik har Kjeld Rasmussen haft afgørende betydning, fortæller Kent Max Magelund:
– Jeg har kendt ham i mange år, også før jeg blev aktiv i politik. Han havde allerede fra starten stor tillid til mig.

Godt lide at tale
Kjeld Rasmussen var uddannet jurist fra Københavns Universitet og i 1958 blev han advokat med møderet for Højesteret. I 39 år var han borgmester i Brøndby.
Men han var så meget andet, modstandsmand, kongetro, forfatter, engageret i sport, byudvikling og kunst, en glødende fortaler for Brøndby og Vestegnen. Ægtemand og far. Men først som sidst var Kjeld Rasmussen, Kong Kjeld, netop Kjeld Rasmussen.
Kjeld Rasmussen var en populær borgmester, der, ved valget i 2001, fik 6.237 personlige stemmer. En popularitet, han selv, i interviewet med Folkebladet i 2005 sammenfattede således:
– Jeg tror, det er fordi, jeg altid godt har kunnet lide at tale med mennesker. Det skal man kunne lide for at være borgmester.
Lørdag den 19. maj døde Kjeld Rasmussen i en alder af 91.
Lørdag den 26. maj blev Kjeld Rasmussen bisat fra Brøndby Strand Kirke.
Dermed er en af de mest markante personer i Brøndby og på Vestegnen her ikke mere.
Men der stadig masser af historier at fortælle om Kjeld Rasmussen.
Han ville selv have nydt at lytte til dem og grine af dem.
For Kjeld Rasmussen kunne først som sidst lide at tale med mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top