Læserudflugt: Rundtur på Christiansborg
Pia_Kjaersgaard-Fotograf_Steen_Brogaard.jpg

Pia Kjaersgaard

Steen Brogaard/pressefoto Foto: Den 14. maj viser Pia Kjærsgaard (DF), formand for Folketinget, rundt på Christiansborg. Læsere af Folkebladet kan komme med.
HELE OMRÅDET. Kom med ind bag magtens mure, når Folkebladet sammen med Ballerup Bladet inviterer på guidet rundtur med Folketingets formand Pia Kjærsgaard på Christiansborg

Udover at være formand for Folketinget er Pia Kjærsgaard også valgt for Dansk Folkeparti i Ballerupkredsen.
Derfor inviterer Pia Kjærsgaard nu Folkebladets læsere, sammen med læserne af Ballerupbladet, på rundtur på Christiansborg for at give læserne et indblik i, hvad der foregår inde bag de tykke, grå mure på politikernes arbejdsplads.

Mange år på Borgen
Pia Kjærsgaard kender om nogen Christiansborgs mange kringelkroge.
I snart 35 år har hun haft sin gang på Borgen, først som folketingsmedlem for Fremskridtspartiet, dernæst Dansk Folkeparti og siden 2015 også det ærefulde hverv at være Folketingets formand. Så hun har et hav af spændende og sjove historier om livet på Borgen, de mennesker der færdes der, bygningerne, historien og de utallige begivenheder, der har fundet sted i de smukke sale.

Vil du med på turen?
Folebladets læserudflugt til Christiansborg foregår mandag den 14. maj klokken 19.
Vi skal på en spændende rundtur med Pia Kjærsgaard, der har allieret sig med én af de erfarne folketingsbetjente, og sammen vil de to tage os med igennem Christiansborg, hvor vi blandt andet skal se Folketingssalen og formandskontoret, inden vi slutter af med lidt at drikke og en god snak i Landstingssalen, hvor Pia Kjærsgaard har lovet at fortælle om arbejdet som Folketingets formand.
Vi har mulighed for at sende 24 læsere med på turen. Har du lyst til at være én af dem, så send en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til folkebladet@folkebladet.dk
Vi skal have din mail senest mandag den 7. maj klokken 12.
Hvis vi får flere end 24 tilmeldinger, trækker vi lod om pladserne. Alle får svar på mail, om de har fået en plads eller ej, senest tirsdag den 8. maj.
Vi glæder os til at se en glad gruppe læsere og håber, vi får en rigtig god aften på Borgen.

2 kommentarer om “Læserudflugt: Rundtur på Christiansborg”

  1. Jeg vil gerne med på Christiansborg m/Pia Kjærsgaard

  2. KAREN sKAANING siger:

    JEG VIL GERNE MED PÅ cHRISTIANSBORG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top