Nye lokaler i Ulsøparken skal skabe nye muligheder
housewarming1-1.jpg
Brøndby Strand Projektets har netop indviet nye lokaler i Ulsøparken 1. De skal bruges til flere forskellige ting. Foto: Brøndby Strand Projektet
BRØNDBY. For et par uger siden var der åbent hus i Brøndby Strand Projektets nyeste lokaler i Ulsøparken 1. Lokaler der skal bruges til mange forskellige ting

Der var et godt og positivt fremmøde af husets venner, brugere og samarbejdspartnere, da Brøndby Strand Projektets nyeste lokaler i Ulsøparken 1 for nylig frem indviet.

Legestue
Lokalerne skal fremover bruges til boligsocial legestue, der kan fungere som mødested for hjemmegående mødre og fædre.
Den boligsociale legestue, der allerede er startet, bruges af forskellige forældre, der har lyst til at mødes med andre forældre, mens børnene leger. For at markere børnenes rum, blev der i forbindelse med arrangementet sunget forskellige sange og leget nogle fælleslege.

Dannelse i fokus
Der vil også være højskoledage for børn og voksne med det formål, at få oplevet det omkringliggende samfund på en ny måde. Tanken er at lave tilbud, hvor det ikke kræver nogle specielle forudsætninger at deltage.
Der skal være tid og mulighed for at gå i dybden med de temaer, som deltagerne og Brøndby Strand Projektet har aftalt.
Fokus i daghøjskolerne er på dannelse mere end uddannelse.
Ud over de familie-relaterede aktiviteter er der også en større beskæftigelsesrettet indsats i gang med udgangspunkt i lokalerne Ulsøparken 1.
Der bliver arbejdet med at etablere danskundervisning i samarbejde med Brøndby Kommune, Café Perlen og udbydes af Vestegnens sprogcenter.
Yderligere er der beskæftigelsesvejledning for beboere, der har behov for en ekstra indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top