Politisk jubel: Kollegieboliger på vej til Brøndby
HLA_2435.jpg
Kommunalbestyrelsen i Brøndby har givet lov til at der kan dispenseres fra to lokalplaner i området omkring Politiskolen, så der kan arbejdes videre med at etablere 500 nye kollegieboliger. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Den politiske glæde var stor på onsdagens kommunalbestyrelsesmøde. Det blev nemlig besluttet at dispensere fra to lokalplaner og dermed rykker 500 nye kollegieboliger nærmere. Naboer frygter larmende unge

– Jeg tror, vi alle i vores valgprogrammer har talt om, at vi gerne vil etablere nogle kollegieboliger, nogle boliger til de unge, og når der så pludselig kommer en mand og tilbyder at lave sådan et projekt, som ligger et fantastisk sted, med de modifikationer, der er, så er det fantastisk.
Sådan sagde Kent Max Magelund (S), borgmester, på onsdagens kommunalbestyrelsesmøde, da et kommende projekt om 500 nye kollegieboliger på Brøndbyøster Boulevard 22, lige ved Politiskolen var til debat.
Kent Max Magelund var langt fra ene om at bruge store ord i sagen. Det samme gjorde partikollegaen, og yngste medlem af kommnunalbestyrelsen, Harun Muharemovic:
– Det er super fantastisk, at den her mulighed er kommet til os. Det bliver forhåbentlig en grundsten i forhold til at fastholde de unge her i Brøndby. At Brøndby bliver det sted, de tager hen, hvis de for eksempel skal studere. Vi har brug for unge mennesker.
Også hos de øvrige partier var glæden stor. Blandt andet hos Enhedslistens Steen Andersen:
– Det her er jo fremragende i den her ramme. Proportionerne i det, er noget, vi mangler. Jeg kan godt lide den udregning, forvaltningen har lagt i det. Når man dertil lægger, hvad der kommer til at ske i det lokale forretningsliv, så bliver det kronede dage for de lokale erhvervsdrivende.

Nyt og gammelt
Ifølge projektbeskrivelsen er formålet at opføre 500 nye kollegieboliger samt etablere fællesfaciliteter på Brøndbyøster Boulevard 22, lige ved Politiskolen.
Som en del af projektet skal de tre eksisterende bygninger på grunden moderniseres og renoveres, så de kan rumme en stor del af kollegieboligerne.
Hertil kommer, at der skal opføres en ny bygning på den sydlige del af grunden, på grænsen til Lindehjørnet.
Ifølge projektbeskrivelsen vil boligerne være mellem 15 og 25 m2.
Under kommunalbestyrelsesmødet kom det frem, at den forventede pris for at bo i en af boligerne vil være omkring 5.500 kr. per måned.
Desuden blev det understreget, at det var et ønske, at en del af de kommende beboere skal være Brøndbyborgere, men at dette punkt er endnu stadig uafklaret.
Hertil kommer, lød det på mødet, at arkitektfirmaet Lars Gitz Architects, der har udarbejdet projektet, er i dialog med Politiskolen om, hvordan man kan gøre byggeriet attraktivt for de studerende her.
For at kunne realisere projektet, skulle lokalpolitikerne onsdag vedtage to dispensationer fra to lokalplaner for området, så projektet kan realiseres.

Larmende unge
Forud for onsdagens kommunalbestyrelsesmøde har projektet været sendt i høring.
Blandt de indkomne høringssvar, var der særlig tre områder, der fik opmærksomhed. For det første ønsket om at ændre farven på de eksisterende facader. For det andet ønsket om at flytte vejen ind til Politiskolen. Begge disse punkter var der kun få kommentarer til.
Et tredje punkt, ønsket om etablere en tagterrase på toppen (4. etage) på den bygning, der ligger nærmest naboerne på Lindehjørnet, havde derimod fået stor opmærksomhed i de indkomne høringssvar.
Og langt de fleste af høringssvarene udtrykte bekymring for, hvad etableringen af tagterrasen kunne føre til.
Således hed det i et af høringssvarene:
”Synes det er en god idé at bruge bygningerne til noget. Mener dog ikke at der skal være tagterrasse, da man taler om unge mennesker, der desværre ikke tager hensyn til andre end sig selv.”
I et andet høringssvar hed det:
”Det er en kendsgerning, at unge mennesker larmer, når de er i flok. Jeg frygter for musik og fest i de sene nattetimer, men vi frygter også for den larm, der kan være i dagtimerne, når mange samles på terrassen til højlydt snak og leg.”
Der var blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne stor forståelse for, at støj i almindelighed kan være generende og ikke-acceptabelt, hvis det går ud over naboer.
Alligevel undrede flere politikere sig over, det, de opfattede som mistro til de kommende beboere i kollegieboligerne.
Således sagde Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget blandt andet:
-Da jeg så kataloget over indvendinger, blev jeg chokeret over at se, hvor mange fordomme, der er mod unge, hvor stor uvilje, der er imod dem. For eksempel er der nogen, der frygter knuste flasker på vejene og mere kriminalitet. Måske endda narkosalg eller en gruppe venstreorienterede vælgere. Vi kan ikke være bekendt i Brøndby at komme med den slags fordomme. Men jeg forstår godt uviljen mod unødig larm. Men det er det samme for mig, der hvor jeg bor, hvis mine naboer larmer.
Også Enhedslistens Steen Andersen undrede sig over frygten for larm:
– Det er ærgerligt, at den form for mistillid skal bestemme, om der skal være en tagterrasse eller ej. Man kunne jo godt forestille sig, at der var nogle ordensregler, som sørgede for, at der ikke blev lavet så meget larm deroppe. Det er ærgerligt at sådan et rekreativt fællesområde bliver sløjfet lige netop på grund af, set med mine øjne, ganske få protester.

Fornuftigt kompromis
De mange høringssvar havde imidlertid gjort et vist indtryk på politikerne. De blev nemlig enige om at fjerne en del af tagterrasen, så de frygtede støjgener ikke vil være så omfattende.
En klog beslutning ifølge Allan Runager fra Dansk Folkeparti:
– Det er en sejr for demokratiet. Når der kommer så mange høringssvar, så er man nødt til som ansvarlig politiker at tage det alvorligt. Vi skal tage højde for de borgere, der er der i forvejen.
Dermed blev der, mente Allan Runager og med ham resten af kommunalbestyrelsen, at der alt i alt var blevet taget hensyn til alle parter i sagen:
– Det tilgodeser både borgerne og ønsket om at etablere de her boliger. På den her måde er det en rigtig win-win-situation.

Hvem står bag?
Selvom alle partier i kommunalbestyrelsen altså bakkede op om at give dispensationerne fra lokalplanerne og dermed give grønt lys til, at der kan arbejdes videre med projektet, står der ifølge Steen Andersen stadig et væsentlig spørgsmål tilbage:
– Der mangler en beskrivelse af, hvem der står bag det her. Vi ændrer lokalplanerne i forhold til et meget konkret projekt, derfor bør vi også vide, hvem der står bag.
Et spørgsmål, der dog ikke kom noget svar på.
Da Folkebladet efter mødet spurgte Steen Andersen, hvorfor dette spørgsmål er interessant, sagde han:
– Det kommer til at koste temmelig meget at bo her. Det kan blive svært for flere unge at få råd til at bo her, og derfor kunne det være rart at se, hvem der står bag det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top