Undveg kat men ødelagde bil
færdselsuheld-1.jpg
Bilen endte på højkant, efter chaufføren forsøgte at undgå en kat. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Onsdag endte en bil på siden, da chaufføren forsøgte at undvige en kat

Onsdag eftermiddag løb en kat ud foran en bil på Nyvej. Chaufføren forsøgte at undvige katten, men ramte i stedet en af de fliser, der ligger mellem cykelstien og vejbanen. Det fik bilen til at ryge op på siden.
Politi og brandvæsen var hurtigt på stedet og fik i en kortere periode tilbageholdt trafikken. Brandmændene fik bilen ned på alle fire hjul igen og fik bugseret den ind til siden.
Ifølge Folkebladets oplysninger slap chaufføren med mindre skrammer, mens bilen ikke kunne køre fra stedet. Vi har ikke oplysninger om kattens tilstand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top