BIFpiger vinder Madsby Cup
IMG_8568-002.jpg
U11 pigerne fra Brøndby IF vandt i den første weekend i juni Madsby Cup. Foto: Brøndbyernes IF
SPORT. Brøndbys U11 piger vandt i den første weekend i juni Madsby pige cup

Da Brøndbys U11 piger deltog i Madsby Cup i den første weekend i juni, vandt de første dag tre kampe.
På andendagen, søndag, blev de to første kampe vundet uden store problemer. Pigernes spil blev bare flottere og flottere.
Derefter ventede Hekla i semifinalen, og med en flot arbejdsindsats blev også denne kamp vundet.
I finalen ventede derefter IF Lyseng, der startede bedst, og som fik tilkæmpet sig et straffespark i kampens indledende fase, som de scorede på. Dog får BIFpigerne udlignet i løbet af første halvleg.
I anden halvleg får IF Lyseng hurtigt scoret til 1-2, men herefter udligner BIFpigerne på straffe.
IF Lyseng har efterfølgende et par chancer, men BIFpigerne overtager spillet og får scoret to mål og ender med at vinde 4-2.
I alt blev det til syv kampe for BIFpigerne, heraf seks kampe med clean sheet og en samlet målscore på 22-2.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top