Døgnrapporten
døgnrapporten.jpg
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 22 og 23

Sigtet for narkokørsel
GLOSTRUP.
Søndag den 3. juni kl. 00.05 blev en 18-årig mand fra Taastrup sigtet for narkokørsel i forbindelse med en rutinemæssig standsning på Granskoven i Glostrup. Manden erkendte sig skyldig i sigtelsen.


Tyveri fra personbil
GLOSTRUP.
Søndag den 3. juni kl. 08.00 modtog politiet en anmeldelse om, at en 61-årig mand havde haft indbrud i sin bil på Ejby Industrivej i Glostrup og fået stjålet bilens navigationsanlæg. Politiet efterforsker nu sagen.


Patrulje kørte til færdselsuheld
VALLENSBÆK.
Søndag den 3. juni kl. 11.21 blev en patrulje sendt til Vejlegårdsparken i Vallensbæk, da det blev anmeldt, at en cyklist var blevet påkørt af en bil. Uheldet skete, da en 31-årig mand fra Vallensbæk Strand overså en 46-årig mand på cykel, da han foretog et højresving i sin bil.


Efterforsker villaindbrud
BRØNDBY.
Mandag den 4. juni kl. 8 anmeldte en 33-årig mand fra Brøndby, at han havde haft indbrud i sin villa på Rønne Allé i Brøndby, hvorfor en patrulje blev sendt til adressen for at foretage en undersøgelse af gerningsstedet for at indsamle spor til sagens videre efterforskning. Gerningsmændene havde bl.a. stjålet elektronik og andre personlige ejendele.


Sigtet for narkokørsel
VALLENSBÆK.
Tirsdag den 5. juni kl. 04.37 blev en 22-årig mand fra Greve standset på sin knallert på Vallensbæk Strandvej i Vallensbæk, hvor et narkometer gav udslag for, at han var påvirket af både hash og kokain. Han erkendte delvist.


Kørte til harmonikasammenstød
GLOSTRUP.
Tirsdag den 5. juni kl. 12.40 blev det anmeldt, at der var sket et harmonikasammenstød på Motorring 3 nær Glostrup, hvor fire biler var impliceret. Uheldet skete, da føreren af den ene bil ikke nåede at bremse og dermed kørte op i de forankørende biler. Ingen personer kom til skade ved uheldet.


Kørte til brand
BRØNDBY.
Tirsdag den 5. juni kl. 16.28 modtog alarmcentralen en anmeldelse om, at der var brand i en busk ved en fodboldbane på Kisumparken i Brøndby Strand. Brandvæsnet var i gang med slukningsarbejdet, da patruljen ankom og afspærrede og afsøgte området. Årsagen til brandene efterforskes fortsat.


Sigtet for spiritus- og narkokørsel
VALLENSBÆK.
Onsdag den 6. juni kl. 08.00 blev en 21-årig mand fra Albertslund sigtet for spirituskørsel, da en patrulje bragte ham til standsning i en personbil på Vallensbæk Stationstorv. Manden blev anholdt og kørt til Albertslund Politigård, hvor et narkometer ligeledes gav udslag for, at han var påvirket af kokain, hvorfor han også blev sigtet for narkokørsel. Manden erkendte begge forhold.


Sigtet for butikstyveri
GLOSTRUP.
Onsdag den 6. juni kl. 13.58 blev en 20-årig mand fra Frederiksberg sigtet for butikstyveri, efter han havde forsøgt at stjæle et større antal varer fra et byggemarked på Hovedvejen i Glostrup.


Sigtet for butikstyveri
GLOSTRUP.
Onsdag den 6. juni kl. 13.58 modtog politiet en anmeldelse om, at en 22-årig mand fra Brøndby blev tilbageholdt af en butiksvagt i et byggemarked på Hovedvejen i Glostrup, efter han havde stjålet flere varer. Ved politiets ankomst blev manden sigtet for butikstyveri.


Sigtet i flere forhold
BRØNDBY.
Torsdag den 7. juni kl. 01.45 standsede en patrulje en personbil på Gammel Køge Landevej i Brøndby. Føreren, en 26-årig mand fra Ishøj, forsøgte at løbe fra politiet, men blev kort tid efter anholdt og sigtet for narkokørsel og kørselsforbud, hvilket han erkendte. Manden blev kørt til politigården i Albertslund for at få udtaget blodprøver.


Efterforsker bilbrand
BRØNDBY.
Torsdag den 7. juni kl. 02.09 modtog alarmcentralen en anmeldelse om, at der var brand i en minibus på Kisumparken i Brøndby Strand. Brandvæsnet var i gang med slukningsarbejdet, da en patrulje ankom til stedet og eftersøgte området. Brandens årsag efterforskes fortsat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top