Døgnrapporten

84-årig udsat for tricktyveri
GLOSTRUP.
Mandag den 18. juni kl. 13.00 anmeldte en 84-årig kvinde fra Glostrup, at hun havde været udsat for et tricktyveri i et supermarked på Hovedvejen i Glostrup. Hændelsen skete, da det lykkedes to gerningsmænd at distrahere kvinden og stjæle hendes pung, som lå i hendes taske.

Den ene gerningsmand beskrives som:
A: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 60-70 år med gråligt skæg. Manden talte ikke dansk.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Sigtet for kørsel uden førerret
GLOSTRUP.
Mandag den 18. juni kl. 17.24 blev en 28-årig mand fra Rødovre sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset på Jyllingevej i Glostrup. Manden nægter forholdet.

Efterforsker villaindbrud
BRØNDBY.
Tirsdag den 19. juni anmeldte en 33-årig kvinde fra Brøndby, at hun mellem kl. 07.00-16.30 havde haft indbrud i sin villa på Munkedammen, hvor hun havde fået stjålet forskelligt elektronik. En patrulje kørte til adressen for at undersøge gerningsstedet med henblik på indsamling af spor til sagens videre efterforskning.

Efterforsker bilbrand
BRØNDBY.
Tirsdag den 19. juni kl. 23.20 blev en patrulje sendt til Lagesminde Allé i Brøndby Strand, efter det blev anmeldt, at der var brand i en personbil, og én person var set løbe fra stedet. Flere patruljer ankom til stedet, hvor en hundepatrulje bl.a. afsøgte området, mens en anden afspærrede området. Branden efterforskes som påsat.

Patrulje kørte til harmonika­sammenstød i Brøndby
BRØNDBY.
Onsdag den 20. juni kl. 07.31 blev en patrulje sendt til Holbækmotorvejen i Brøndby, efter vagtcentralen havde modtaget en anmeldelse om, at der var sket et mindre harmonikasammenstød, hvor tre biler var involveret. Uheldet skete, da en 40-årig mand fra Roskilde var uopmærksom og ikke nåede at bremse i tide ved pludselig opstået op. Ingen personer kom til skade ved uheldet.

Politiet efterforsker tyveri fra personbil i Vallensbæk
VALLENSBÆK.
Onsdag den 20. juni kl. 07.40 modtog politiet en anmeldelse om, at en borger havde haft indbrud i sin bil, som stod parkeret på Løkkekrogen i Vallensbæk. Gerningsmanden havde skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en af bilens ruder og havde derefter stjålet bilens navigationssystem. En patrulje kørte ud for at sikre eventuelle spor til sagens videre efterforskning.

Undgå tyveri fra bilen
1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge

24-årig sigtet for kørsel uden førerret i Glostrup
GLOSTRUP.
Onsdag den 20. juni kl. 09.15 på Hovedvejen i Glostrup blev en 24-årig mand fra Brøndby Strand sigtet for kørsel uden førerret, da en patrulje bragte ham til rutinemæssig standsning.

49-årig sigtet for butikstyveri i Glostrup
GLOSTRUP.
Onsdag den 20. juni kl. 11.17 erkendte en 49-årig kvinde fra Glostrup, at hun havde forsøgt at sjæle neglelak fra en butik i Glostrup Shopping Center, da en patrulje ankom til stedet og sigtede hende for butikstyveri.

Mand sigtet for kørsel uden førerret i Glostrup
GLOSTRUP.
Torsdag den 21. juni kl. 07.38 erkendte en 36-årig mand fra Brøndby, at han ikke havde noget kørekort, da en patrulje bragte ham til standsning i en varebil på Søndre Ringvej i Glostrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top