En dag med fokus på havneliv
DSC_1147.jpg
På lørdag kan man stifte bekendtskab med de forskellige aktiviteter i Vallensbæk Havn. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. På lørdag bliver Havnens Dag markeret i Vallensbæk Havn, og der er masser af havneaktiviteter at kaste sig over

På lørdag er der rig mulighed for at finde ud af, hvad man kan bruge en lokal havn til.
Havnens klubber og foreninger slår nemlig dørene op og byder på aktiviteter, der spænder fra fritidsfiskernes klø en krabbe/klap en flad over muligheden for at ro kajak eller sejle optimistjolle til at høre om sportsdykning. Desuden inviterer Sejlerskolen på prøveture.

Gæsteskipper
Ved middagstid får havnen besøg af Theis fra programmet Mod fjerne kyster. Han skal forsøge sig som skipper på en af de skibsmodeller, som Vallensbæk Modelskibs Klub viser frem og sejler med i havnebassinet.

Første gang
Det er første gang, Vallensbæk Havn er med i denne landsdækkende begivenhed, der arrangeres i samarbejde med projekt Vild med Vand og afholdes i over 70 havne landet over.
– Vi glæder os til at tage imod en hel masse nysgerrige og sommerparate mennesker, der har lyst til at tilbringe en hyggelig dag med hinanden ved havnen. Og forhåbentlig vil mange af dem få lyst til at vende tilbage og på sigt være en endnu større del af pulsen ved vandet, siger Per Møller Sørensen, havnefoged.

FAKTA
Arrangementet finder sted kl. 9-16 lørdag den 9. juni i Vallensbæk Havn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top