Flere podiepladser i gokart
gokart.jpg
William Wulf blev nummer 2 og Emil Tanggaard nummer 3 i OK junior. Foto: Dr. K BGK
SPORT. Over 200 gokartkørere fra Danmark og Sverige dystede forrige weekend i Øresundsmesterskabt 2018 på banen Lockarp ved Malmø og vejret var super godt begge dage

Børnenes Gokart Klub (BGK) fra Brøndby deltog med 14 kørere i fire klasser: Cadett Mini, Cadett Junior/Junior 60, OK Junior og KZ2.
I klassen Cadett Mini var det første gang at Cadett Mini’er fra Danmark optrådte i et mesterskabsløb udenfor Danmark. BGK’eren Romeo Haagh kørte en super flot prefinale og en kontrolleret finale til en 2. plads. I klassen Cadett Junior/Junior 60 var med et stort felt på hele 33 deltagere med masser af overhalinger og Danmark fik fem kørere i Top 10 i finalen.
De danske kørere i OK Junior, hvor der var 24 kørere i feltet, gjorde det også rigtig flot. BGK’eren Emil Tanggaard kørte hurtigste tid i tidstagningen.
I finalen kørte hhv. BGK’eren William Wulf en flot 2. plads hjem og BGK’eren Emil Tanggaard en flot 3. plads hjem. Både William Wulf og Emil Tanggaard var med i mange tætte og hårde dueller med svenske kørere.
I klassen KZ2 udgik desværre begge BGK’erne i finalen pga. karting accidents.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top