Glostrup FK U17 vinder elite øst 1 rækken
SPORT. Glostrup FK’s bedste U17 hold afsluttede en fantastisk sæson med at vinde elite øst 1 rækken suverænt med seks point ned til 2. pladsen og en målscore på plus 34 mål

Fodboldholdet har ydet en flot indsats. Under ledelse af den dygtige trænerduo Thomas Wellemberg og Dan Kaus har spillerne udviklet sig rigtig meget, og det har resulteret i at fem spillere fra dette U17 hold har fået deres debut på Glostrup FK’s bedste seniorhold i Sjællands serien 16 år gamle.
Dette kuld af talentfulde drenge er et mix af spillere som har spillet i GFK siden de var fire til fem år gamle, suppleret af dygtige spillere udefra. GFK har igennem flere år satset på dette hold og det har nu givet pote med det flotte resultat.
Efter sommerferien rykker holdet op som U19 årgang og bliver forenet i en stor trup med GFK 1. senior. Planen og visionen i GFK er at flere af disse spillere over de næste par sæsoner vil etablere sig på GFK’s bedste senior hold.
– En fantastisk og gylden mulighed for i GFK at vi fremadrettet har et endnu stærkere seniorhold med spillere af egen avl og så må tiden vise, hvor langt det rækker i forhold til vores placering for vores 1. senior, siger Morten Rosenkrantz årgangs leder GFK U17.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top