John Engelhardt: Det er ukorrekt ord for ord
Trafik-3.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
GLOSTRUP. Det store interview med Lars Thomsen var voldsomt ukorrekt, næsten ord for ord, siger borgmester John Engelhardt på vegne af Venstres gruppe

I sidste uge bragte Folkebladet et stort interview med Lars Thomsen, der ugen forinden var blevet smidt ud af Venstre. Oven på det interview har Folkebladet interviewet borgmester John Engelhardt, der har en noget anden udlægning af en del af de centrale dele af det, Lars Thomsen sagde i interviewet.
Ifølge John Engelhardt har konflikterne mellem Lars Thomsen og resten af gruppen varet flere måneder og startede kort efter valget.
– Det er ikke korrekt, at en kritisk holdning til bymidteprojektet er årsag til, at Lars Thomsen ikke længere kan være medlem af Venstre. Årsagerne er mange og konflikter mellem Lars Thomsen og resten af gruppen har stået på i månedsvis. Der skal selvfølgelig være vægtigere grunde end en gradbøjning af et bymidteprojekt til, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne og bestyrelsen tager et så drastisk skridt, siger han.
Hvilke andre grunde end uenighed om bymidteprojektet, der ellers har været, har John Engelhardt ikke lyst til at komme nærmere ind på.
Det vil Lars Thomsen gerne selv.
– Det handler om tre sager. Den ene var i forbindelse med den mulige strejke og lockout af de kommunalt ansatte. Her mente jeg, at de penge, som kommunen sparede, skulle blive på området. Jeg bakkede op om det forslag, som Socialdemokratiet kom med. Den anden var om Dannebrog i kommunalbestyrelsens mødelokale, hvor jeg tillod mig at stille et ændringsforslag til Dansk Folkepartis forslag, hvor jeg fjernede forslaget om at have et billede af Dronningen. Det gik John Engelhardt på. Den mest alvorlige uenighed er om sagen, der førte til fyringen af Ole Toftegaard, men der har jeg tavshedspligt, siger Lars Thomsen.

Meget inden SMS’en
Konflikten brød ifølge John Engelhardt for alvor ud under et møde i det såkaldte Bymidteudvalg den 24. maj. Bymidteudvalget er nedsat af kommunalbestyrelsen med repræsentanter fra alle partier. Deres møder er lukkede og med hemmelige dagsordener, men det er helt naturligt, mener John Engelhardt.
– Der er tale om et sagsforberedende udvalg, der ikke kan træffe beslutninger, men alene lægge forslag op til politisk behandling. Sådanne udvalg har typisk eksperter eller interessenter som medlemmer udover nogle embedsmænd og politikere, siger han.
Det var på sådan et møde, at han første gang hørte om Lars Thomsens utilfredshed.
– Første gang, at nogen fra gruppen hørte om Lars Thomsens modstand mod Bymidteplanerne, var på det møde i Bymidteudvalget. Det kom som et lyn fra en klar himmel, siger han.
Han mener, at Lars Thomsen burde have orienteret sine partikammerater inden mødet, om at der var ting, han var utilfreds med, og at de så skulle have taget en intern snak.
Efter mødet i Bymidteudvalget sendt John Engelhardt en mail til Lars Thomsen og resten af Venstres gruppe.
Ifølge Lars Thomsen gjorde John Engelhardt det klart, at det var en alvorlig sag, at Lars Thomsen var kritisk overfor planerne for udvikling af Bymidten.
Ifølge John Engelhardt lagde han op til en drøftelse i gruppen på gruppens interne møde, som blev holdt den 29. maj.
Samme aften registrerede Lars Thomsen webdomænerne bylisten.dk og bylisten-glostrup.dk.
Den 26. maj indkaldte Venstres formand i Glostrup, Torben Martinsen, til et forsoningsmøde, der skulle holdes den 28. maj.
På mødet den 28. maj var Lars Thomsen, John Engelhardt, Torben Martinsen, og en repræsentant for Venstres landsorganisation til stede.
På det møde blev det ifølge borgmesteren klart, at Lars Thomsen ikke ønskede at være medlem af Venstre på de betingelser, som han selv havde skrevet under på for at kunne være kandidat for partiet.
– Det var han helt klar over, og på mødet var det derfor klart, at Lars Thomsen ikke kunne fortsætte i Venstre. Vi aftalte, at jeg via sms ville informere Lars Thomsen om den formelle beslutning i gruppen af kommunalbestyrelsesmedlemmer den følgende dag. Dette havde betydning, da Lars Thomsen så ikke skulle møde ind til koordinationsmøde samme aften. Når jeg beskyldes for dårlig personaleledelse er det direkte usandt, siger John Engelhardt.
Han mener, at Lars Thomsen gik ind til det møde, med forventningen at blive smidt ud af Venstre.
– Det er måske korrekt, at Lars Thomsen havde en plan a og en plan b, men det er næppe korrekt, at plan b var at starte egen liste og forlade Venstre. Det har længe været plan a og underbygges af, at konflikterne er optrappet over måneder og at en ny partiliste med det samme var klar, siger han.
Den formelle beslutning om at smide Lars Thomsen ud af Venstres gruppe blev truffet af Venstres øvrige seks medlemmer af kommunalbestyrelsen mandag. Derefter sendte John Engelhardt den sms til Lars Thomsen, som Lars Thomsen omtalte i interviewet.
John Engelhardt mener derfor ikke, at den sms er udtryk for dårlig personaleledelse.
– Han bad selv om at få en sms med resultatet. Det var vigtigt, for hvis han var fortsat i Venstre, skulle han være mødt ind til koordinationsmøde senere samme dag. Men når jeg på den baggrund beskyldes for dårlig personaleledelse er det direkte usandt, siger John Engelhardt.
Bylisten.dk gik online i sidste uge med en nedtælling, der slutter den 30. juni klokken 17. Men det er valgt tilfældigt, ifølge Lars Thomsen håber han at have noget på siden inden da.

En halvfærdig analyse
Ifølge Lars Thomsen var det en trafikanalyse, der blev fremlagt for Bymidteudvalget, der for alvor fik ham til at gå imod planerne for at udvikle bymidten.
John Engelhardt bekræfter, at Bymidteudvalget har fået fremlagt en trafikanalyse for, hvordan trafikken vil udvikle sig i fremtiden. Noget trafikudvikling vil der komme, uanset om der bliver bygget i bymidten eller ej. Derudover er det selvfølgelig korrekt, at trafikken vil udvikle sig, hvis der bliver bygget mere i Bymidten. Men rapporten er ikke færdig, siger John Engelhardt.
-Bymidteudvalget har fået forelagt en rapport, men den er langt fra færdigbearbejdet. Den indeholder en lang række forudsætninger, som skal drøftes politisk, ligesom den for eksempel heller ikke giver svar på, hvordan en given trafikbelastning vil opleves på en given vejstrækning, siger John Engelhardt.
Som eksempel nævner han, at en kvadratmeter kontor giver fire gange så meget trafik som en kvadratmeter bolig.
– Der er jo ikke nogen, der bygger kontorer lige i øjeblikket, siger han.
Tallene, der er blevet brugt i den første udgave af trafik­analysen, er blevet leveret af administrationen.
– Det er forvaltningen, der har lagt tallene ind, da de bestilte analysen, ud fra en tro på, at det er nok sådan, politikerne tænker, siger han.
Tallene er for eksempel taget ud af Bymidtestrategien, der blev enstemmigt vedtaget sidste år. Her kan man for hvert område læse, hvor mange boliger, der er plads til. For eksempel står der, om området mellem Stationsparken/Banemarksvej: ”Som del af en blandet bymæssig bebyggelse vurderes rummeligheden indenfor delaftale seks at være cirka 1.100 boliger.”
Men det skal ikke tages alt for bogstaveligt, mener borgmesteren.
– Det kan lige så godt være 800 eller 400. Det der skal ikke forståes sådan, at der kommer 1.100 boliger der. Det der er, hvad der ville kunne være plads til, men dermed ikke sagt, at der skal være plads til det. Ligesom 30-30-30 ikke betyder, at der for alt i verden skal være 30.000 arbejdspladser og 30.000 boliger i 2030. Det er en retning. Vi snakker om noget, der ligger 12 til 20 år ude i fremtiden. Man kan ikke lave en lineær tilbageskrivning og så se, hvordan man kommer derhen, siger han.
Folkebladet har søgt om aktindsigt i trafikanalysen. Ved deadline på denne avis var der ikke kommet svar.

Ikke Johns projekt
En anden ting, som Lars Thomsen fremhævede i interviewet i sidste uge, var, at Bymidteprojektet var John Engelhardts projekt.
– Det har mest været John, der har kørt den her for Venstre. Faktisk har han næsten kørt den for hele kommunalbestyrelsen, sagde han.
Det er helt naturligt, at borgmesteren går i spidsen for sådan et projekt, mener John Engelhardt.
– Det synes jeg er en forsimpling af tingene. Vi har haft en god proces, hvor hele kommunalbestyrelsen har stået bag ved. Der er ikke noget mærkeligt i, at når man i en kommune har et stort projekt, at borgmesteren går i spidsen. Det ville være mærkeligt og urimeligt overfor investorer, hvis borgmesteren ikke gik i spidsen. Det gør det ikke til mit projekt, det er vores alle sammens projekt, siger han.
Han mener heller ikke, at tingene er blevet jappet igennem.
– Vi har haft en enig kommunalbestyrelse, der har arbejdet med det i årevis. Vi har taget al den tid, vi mener, vi har haft brug for. Vi har haft arkitekter inde, vi har haft workshops og borgermøder, vi har haft masser af ting. Og hvis det har været nødvendigt, tager vi ekstra tid, siger han.
Som eksempel nævner han den udsættelse af planerne for at bebygge Banemarksvej 2, som blev vedtaget på kommunalbestyrelsens møde i sidste uge. Den sag kan du læse mere om her på siden.
John Engelhardt kritiserer også Lars Thomsens kommentar om, at han ønsker et monument og at han ønsker at smaske byen til.

Hemmeligt om Solvej 2
Lars Thomsen stikker også til John Engelhardts manglende løsning på sagen om Solvej 2. Det synes borgmesteren ikke er fair på dette tidspunkt.
– Det er ikke korrekt, at der ikke har været gjort politiske forsøg på at få Solvej 2 til at fremstå anderledes hen over årene. Det ved Lars Thomsen udemærket godt. Tavshedspligt forhindrer mig og andre i at svare mere specifikt igen, siger borgmesteren.
En af de ting, der kan gøre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer bliver underlagt tavshedspligt, er konkrete forhandlinger om økonomien, for eksempel hvis Glostrup Kommune skal købe huset tilbage.
På spørgsmålet om det er det, der er gang i, lyder det fra både John Engelhardt og Lars Thomsen: Ingen kommentarer.

Styr på økonomien
Et andet kritikpunkt fra Lars Thomsen var, at en stor del af kommunens anlægsbudget vil blive bundet i bymidten i de kommende år, og at det vil lægge et pres på kommunens økonomi, da flere borgere ikke automatisk betyder flere penge at lave offentlig service for.
Det sidste er John Engelhardt heller ikke enig i.
– Det er ikke korrekt, at ældreservice og alt andet blive forringet per definition, når vi bliver flere borgere. Sagen er jo, at aftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes udgifter er skruet sammen så alle kommuner slås sammen. Kommuner, der får færre indbyggere må så leve med mindre ramme, da de jo får færre indtægter, og omvendt i de kommuner, hvor indbyggertallet stiger kraftigt. Københavns Kommune er et godt eksempel på, at man godt kan øge indbyggertallet med 10.000 årligt uden de nævnte konsekvenser, siger han.
Kommunernes økonomi er et meget kompliceret system, hvor indtægter og udgifter ikke nødvendigvis hænger sammen. Populært sagt må kommunerne ikke bruge alle de penge, de har i kassen. Eller som John Engelhardt har gentaget flere gange:
– Vi bruger alle de penge, vi må.
Kommunerne får et årligt tilskud fra staten. I beregningen af dette tilskud er befolkningstilvækst en af faktorerne.
– Den enkelte kommunes andel af landets samlede befolkningstal indgår som et af elementerne i udligningsordningen og dermed i den bloktilskudsnøgle, der bruges til at fordele midler i tilskuds- og udligningssystemet til de enkelte kommuner, forklarer Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi i Vive.
Hvert år laver Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen en aftale om, hvor mange penge kommunerne må bruge, kaldet servicerammen.
– Servicerammen i økonomiaftalerne gælder for kommunerne under ét. Formelt set sker der ikke en fordeling af servicerammen på de enkelte kommuner, så man kan ikke sige at en kommune har en bestemt serviceramme, siger Kurt Houlberg.
Derefter er det op til forhandling mellem kommunerne, hvordan den (for det meste øgede) serviceramme skal fordeles.
– Hvis man som KL bruger den ovennævnte bloktilskudsnøgle til at lave en vejledende fordeling af servicerammen, så vil ændringer i befolkningstallet isoleret set betyde, at en kommune, som har en større stigning i befolkningstallet end det landsgennemsnitlige, vil få en større vejledende serviceramme. Men ændringer i andre kriterier (fx antallet af ældre eller antallet af arbejdsløse) vil kunne trække i den anden retning, slutter Kurt Houlberg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top