John Engelhardt: Et af de mulige udfald
John-Engelhardt-1.jpg
John Engelhardt forventer, at han og Venstre kan få mindre i gennem, når de er mindretalsgruppe. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Et samarbejde mellem de fem partier i Samarbejdsgruppen (S, SF, EL, K og Bylisten) var en af mulighederne, siger John Engelhardt, der stadig gerne vil samarbejde bredt

Mandag fik John Engelhardt at vide, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Bylisten. Dermed er flertallet bag John Engelhardt væk. Han bruger dog stadig ikke ordet mindretalsgruppe og ikke opposition om Venstres nye rolle.
– Vi ser os som Venstre. Vi er blevet valgt af en masse mennesker til at varetage borgernes interesse, det har vi tænkt os at fortsætte med. Vi er i den situation, at nogle melder ud, at nu er de sammen, men de fortæller ikke noget om formen og indholdet. Det er svært at forholde sig til, hvor verden går hen, og hvilken rolle vi har, når vi ikke ved, hvad de andre vil. Det man må forvente, når man siger, man er en flertalsgruppe, det er jo, at man har serveretten i relation til budgettet, siger han.
Samarbejdsgruppen siger i artiklen på modsatte side, at de gerne vil have et bredt samarbejde. Den invitation tager John Engelhardt imod.
– Vi vil se på, hvad der kommer. Vi har stadig et ønske om at samarbejde bredt. Jeg har stået for en linje de seneste år, hvor vi har arbejdet meget sammen på tværs til glæde og gavn for borgerne. Det betyder også, at Venstre ikke har fået alt sin politik igennem, sådan er det. Jeg håber, at alle kan se, at et samarbejde på tværs er til glæde og gavn for vores borgere på den lange bane, siger han.
Han er helt med på, at Venstre formentlig vil få mindre politik igennem i et budget, end de havde fået, hvis de havde været en del af et flertal.
– Det, der sker i politik, er jo, at der i fællesskab udvikles en lang række ting. Det ligger jo også i de ting, som forvaltningen kommer med. Dem er der ikke nogen, der har patent på, men det vil typisk være dem, der har serveretten, der fremsætter de forslag, som en del af budgettet, og så er de fælles gods. Det fælles gods fylder meget mere end det, man adderer til sidst i en forhandling. Men der er ingen tvivl om, at når man er flertalsgruppe, bestemmer man mere, end når man er mindretalsgruppe, sådan er det. Jeg har været mindretalsgruppe det meste af mit liv, så det ved jeg noget om, siger han.
Der er dog grænser for, hvad han kan stemme for.
– Det drejer sig ikke om antallet af forslag. Det er substansen og det samlede billede, der er det vigtige. Når man går med, kan man så tage ansvar for det, der ligger. Hvis de gik ind og sagde, at de ville have en skatteforhøjelse, så vil det samlede billede være på en sådan måde, at jeg ikke kan stemme for, selvom der er mange gode forslag i det. Så der kan være knaster, der gør, at man siger, det her vil man ikke, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top