På rundtur i historien med 4.d
HLA_1361.jpg
Da svenskerne kom til Brøndbyøster var der 22 huse. Da de tog afsted, var der fem tilbage. Det gule hus var et af dem, der brændte ned. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. 4.d fra Brøndby Strand Skole var for nylig på rundtur med Katrine Wacherhausen Huusom fra Forstadsmuseet og lærte mere om sveneskekrigene

Katrine Wacherhausen Huusom, museumsinspektør på Forstadsmuseet, hiver et landkort frem.
– Kan I, se hvad det er?
– Det er de nordiske lande, lyder det fra et par af børnene.
Eleverne fra 4.d på Brøndby Strand Skole står i gården ved Brøndbygård.
De har i historieundervisningen lært om svenskekrigene og nu er det tid til at se, hvordan krigen påvirkede Brøndby.
Derfor er de taget på rundtur i Brøndbyøster med Forstadsmuseets skoletjeneste, og i dag er det altså Katrine Wacherhausen Huusom, der folder den store historie ud i den lokale kontekst.
– Hvornår var det krigene fandt sted?
Et par arme skyder i vejret.
– Kan I huske, hvorfor Sverige og Danmark kom i krig med hinanden.
– Sverige og Danmark var uenige om noget med Østersøen.
– Det er rigtigt, siger Katrine Wacherhausen Huusom.
– Vi ved, at der den 22. august 1658 var 22 gårde i Brøndbyøster. Men da svenskerne tog af sted igen, så var der kun fem gårde tilbage.

Man bliver klog
Som et tilbud til de lokale skoler tilbyder Forstadsmuseet undervisning i historien, der hvor den har fundet sted.
Og da svenskekrigene er en vigtig del af den lokale historie i Brøndby, er det naturligt at dykke ned i emnet.
Noget eleverne har været meget optaget af forud for rundturen med Katrine Wacherhausen Huusom, fortæller Trine Mandal, den ene af de to lærere, der er med i dag:
– Vi har haft nogle timer om emnet inden, og det har de været meget optaget af. De er faktisk generelt meget optaget af historie.
Dog giver det undervisningen en ekstra dimension, at den er så tæt på, siger Trine Mandal:
– De synes, det er meget interessant, at det har fundet sted i den by, hvor de bor.
Et synspunkt, Grazje, en af eleverne deler:
– Det er sjovt at vide noget om historien. Man bliver jo simpelthen klogere af det.
Og faktisk har Grazje lært noget, hun ikke var klar over i forvejen:
– Jeg vidste ikke, at Danmark havde været i krig med Sverige. Det er jo godt at vide, hvad der er sket, selvom det er for mange år siden.

Ad samme veje
Eleverne er med Katrine Wacherhausen Huusom i spidsen nået frem til den gule gård på Vestre Gade 14.
– Vi er gået præcis den samme vej, som svenskerne også gjorde. Så kan I se, hvor de har gået rundt.
Katrine Wacherhausen Huusom hiver et nyt kort frem af tasken. Nu er det ikke længere Norden, der bliver vist på kort, men de 22 gårde der var i området, inden svenskerne kom.
– Det her er en af de gårde, der bliver brændt ned under krigen. Men man havde ikke råd til at genopbygge den bagefter.
Børnene lytter. Katrine Wacherhausen Huusom fortsætter, for der er mange historier, der skal foldes ud:
– Inden huset brændte ned, boede der en fattig mand og kone her i huset. En af de andre mænd i byen forelskede sig i konen, og det endte med, at de to mænd kom op og slås. Det var konens mand, der vandt kampen.

Skal gerne engagere
Skoletjenesten blev lanceret i forbindelse med, at begrebet Åben Skole for et par år siden blev rullet ud over folkeskolen.
Håbet var således, at skolerne i Brøndby og Hvidovre ville bruge Forstadsmuseet, når de skulle åbne skolerne mod omverden, fortæller Katrine Wacherhausen Huusom:
– Vi startede skoletjenesten, fordi der er så mange gode historier derude, som venter på at blive fortalt. Vi håber på den her måde at vise børnene, at der er noget, der går forud for dem, men som man stadig kan møde i dag.
Skoletjenesten har i den grad haft succes, fortæller Katrine Wacherhausen Huusom:
– Sidste år havde vi cirka 1.000 elever igennem. Primært fra Brøndby og Hvidovre, men også fra København og vi har endda haft elever fra Frederiksværk.
Undervisning og formidling fungerer bedst, når dem, der står for den, har noget på hjertet. Noget Katrine Wacherhausen Huusom udemærket er klar over:
– Det er målet for os, at eleverne kommer ud og møder folk, der brænder for det, de ved noget om. Og det er ikke sådan at vi har et mål for, at de skal lære noget bestemt. Men håbet er, at vi har formidlet så godt, at de får en fed oplevelse og går hjem og fortæller om det. Så har vores arbejdet været godt.
Og så er det vigtigt, at de historier, der bliver formidlet, har noget substans. Som rundturen i Brøndbyøster.
– Det er en god historie, fordi den indeholder de klassiske elementer, altså krig, katastrofe og en mand, der ikke kan lade de andre kvinder være.

Breve fra historien
Sidste stop er lige Brøndbyøster Kirke.
– Nu er det jeres tur til at arbejde.
Katrine Wacherhausen Huusom hiver en stak papirer frem fra rygsækken.
I små grupper skal eleverne nu skrive breve, som om de var nogle af de personer, de har hørt om under rundturen. Et hold skal være den svenske soldat, der savner sin kæreste.
Et andet hold skal være præsten.
Og så er der holdet, der skal være den ægtemand, hvis kone fik et godt øje til en af de andre mænd, men som altså endte med at vinde kampen om kvindens gunst.
– I skal skrive et brev om, at I tilgiver hende og at I er kede af, at I ikke kunne give hende et liv i bedre kår.
Katrine Wacherhausen Huusom kigger rundt på eleverne.
– Er der spørgsmål? Godt, så går vi over i kirken, hvor jeg lige fortæller lidt mere, inden I skal skrive brevene.
Katrine Wacherhausen Huusom, eleverne og de to lærere begiver sig i retning af Brøndbyøster Kirke for at tage yderligere et par skridt ind i historien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top