Bedre pladsforhold i Glostrup Bio
Bio-toilet.jpg
Sådan ser de nye toiletter i Glostrup Bio ud. Foto: Holger Pedersen
GLOSTRUP. Glostrup Bio har fået nye toiletter på en ny placering, så der bliver bedre plads i forbindelse med arrangementer i biografen

Foreningen Sofarækken, der driver Glostrup Bio, har længe været opmærksom på, at de eksisterende toiletter trængte til en renovering. Samtidigt var pladsforholdene i foye­ren blevet for trange når der i forbindelse med andre arrangementer end film typisk er en pause, hvor op til 250 mennesker samles. En større foyer ville også forbedre mulighederne for at udnytte selve foyeren til arrangementer i en mindre målestok, hvor der ikke er behov for den store sal.
Løsningen er blevet at etablere toiletter i nogle tidligere vaske- og tørrerum, som blev brugt, dengang der boede en familie ovenpå biografen. De blev indviet i slutningen af juni måned. De nye toiletter kostede en million kroner, som biografens ejer, Glostrup Kommune, har betalt. Dog med den betingelse, at tilskuddet til Sofarækken blev formindsket med et tilsvarende beløb over en årrække.
Det frigør de nu tidligere toiletter til en større foyer som Sofarækken skal til at planlægge ombygningen og finansieringen af i løbet af efteråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top