Brøndbyøster Torv bliver udstillet
DSC_0743.jpg
Fredag åbnede Forstadsmuseet en ny udstilling om Brøndbyøster Torv. En udstilling man selv kan gå rundt i. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Fredag åbnede en ny Historien i Gaden-udstilling på Brøndbyøster Torv. Den fortæller historien om boligområdet som skød frem i slutningen af 1940’erne

Historien i Gaden er Forstadsmuseets utraditionelle måde at formidle den lokale historie i Brøndby på.
Udstillingskonceptet formidler historien lige dér, hvor den er sket, ude i byrummet, hvor man færdes til hverdag.
Forskellige steder på Brøndbyøster Torv dukker der fotos og små fortællinger frem på fortovsfliserne. Her kan man for eksmepel høre, hvorfor højhusene på Brøndbyøster Torv er placeret lige der.
Man kan opleve udstillingen på egen hånd og når det passer én. Alt man skal gøre er at gå en tur i rundt på Brøndbyøster Torv, følge fortovsklistermærkerne og læse de små fortællinger.
Har man lyst til at læse den fulde historie, kan man med sin smartphone, scanne en QR-kode på det enkelte sted. Dette leder til Forstadsmuseets hjemmeside og historien i dens fulde længde.
Derudover findes der også en folder til udstillingerne som både kan hentes på hjemmesiden og hos Forstadsmuseet i Historiens Hus i Avedørelejren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top