Forældre og politikere uenige om integration af flersprogede børn
HLA_0317.jpg
I dag bliver de flersprogede børn i Vallensbæk placeret i modtageklasser på Vallensbæk Skole. Fremover skal de placeres direkte i deres distriktsskole. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. De Konservative og Socialdemokratiet mener, flersprogede børn skal i almindelige klasser fra dag et. Dansk Folkeparti og forældrene er bekymrede for konsekvenserne af forslaget

Kommer der i dag et flersproget barn i den skolesøgende alder til Vallensbæk, bliver barnet i første omgang placeret i en af modtageklasserne på Vallensbæk Skole.
Efterhånden som barnets danskkundskaber bliver bedre, sluses barnet ud i den klasse, hvor det skal gå.
En trinvis udslusning, der typisk begynder i et enkelt, ofte kreativt, fag, og efterhånden omfatter alle fagene.
Med andre ord, så skal de flersprogede børn i dag langsomt, men sikkert glide ind i den almindelige skolegang på den af de tre skoler, hvor de skal gå resten af deres skoletid.
En metode Vallensbæk ikke er alene om at bruge.

Hørsholmmodellen
Der findes imidlertid også andre tilgange til, hvordan man sikrer flersprogede børn en god skolegang.
Et af de steder, hvor opgaven bliver løst på anden vis, er i Hørsholm Kommune.
Her har man siden 2016 placeret de flersprogede børn i deres klasser allerede fra begyndelsen, også selvom deres danskkundskaber har været begrænsede eller ikke-eksisterende.
Et hovedargument herfor har været, at børnene derved undgår for mange klasseskift, ligesom de flersprogede børn allerede fra dag ét derved har mulighed for at skabe relationer til de børn, de skal dele hverdag med fremover.
Under et møde tidligere på året mellem Børne- og Kulturudvalget i Vallensbæk Kommune og de fagfolk, der arbejder med modtageklasserne, blev der peget på Hørsholmmodellen som en mulig bedre tilgang til arbejdet med de flersprogede børn. Derfor besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen at arbejde videre i retning af Hørsholm.
Derfor blev skolebestyrelserne på de tre skoler bedt om at komme med deres mening om at ændre arbejdet med de flersprogede børn, så de allerede fra første dag bliver en del af hverdagen i den distriktsskole, de tilhører.

Hvad med pengene
I høringssvaret fra Egholmskolen er der fokus på det økonomiske aspekt ved den nye tilgang. Således hedder det blandt andet:
– Vi ønsker et overblik over den økonomiske ramme. Det er vigtigt for bestyrelsen, at den nye organisering ikke påfører Egholmskolen øgede udgifter. Samtidig er det vigtigt, at de ekstra udgifter den nye organisering vil medføre i implementeringsperioden håndteres centralt og ikke påføres de enkelte skoler.
Og så bør personalet klædes ordentlig på til den nye opgave, mener Egholmskolens bestyrelse:
– Personalet skal have tid til både forberedelse og uddannelse. Det betyder at der skal sikres en god implementeringsproces, hvor der gives tid til at iværksætte de nødvendige tiltag på de enkelte skoler.
Desuden bør børn, der har andre udfordringer end de sproglige, have særlig opmærksomhed, mener skolebestyrelsen på Egholmskolen:
– Der skal laves en plan for hvordan nytilkomne traumatiserede flygtninge og familiesammenførte modtages og hvordan der sikres kompetencer til dette.

Tak, men nej tak
Modstanden mod den ændrede struktur er endnu tydeligere på Pilehaveskolen. Her svarer Morten Vinge-Maigaard, formand, på vegne af skolebestyrelsen:
– På baggrund af det fremsendte oplæg til en ny struktur for modtagelse af elever fra andre lande, melder skolebestyrelsen på Pilehaveskolen, at vi ikke kan bakke op om forslaget.
Ifølge Morten Vinge-Maigaard er der nemlig en del usikkerhedsmomenter ved forslaget:
– Der er en del uklarheder i det udsendte materiale, herunder hvordan sådan en løsning skal finansieres.
Derfor frygter Morten Vinge-Maigaard og skolebestyrelsen ved Pilehaveskolen også for, hvordan det hele skal ende:
– Skolebestyrelsen ser med stor bekymring på et scenarie, hvor klasserne og lærerne som i forvejen står med en stor inklusionsopgave ikke er klædt på til at løfte opgaven.

Udskyd et år
I modsætning til skolebestyrelserne på de øvrige skoler, er skolebestyrelsen på Vallensbæk Skole ikke decideret kritisk overfor ændringen.
Men Steven Johnsen, formand for skolebestyrelsen på Vallensbæk Skole, mener dog på vegne af skolebestyrelsen, at ændringen bør udskydes:
– Projektet skubbes til august 2019, således at ingen skoler kommer i tidsnød i forhold til planlægning, ansættelse, forflyttelse, uddannelse af lærere og pædagoger samt modtagelse af opgaven.
Der er nemlig, mener Steven Johnsen, behov for uddannelse af lærerne:
– Der sættes et øget fokus på uddannelse af lærere og pædagoger på alle tre skoler.
Desuden skal der flere penge til:
– Øgede resurser pr. tosproget barn med faktor 1,25/1,33 for, at sikrer almenområdet.

Bedst for børnene
Sagen førte i den grad også til debat, da kommunalbestyrelsen behandlede sagen den 27. juni.
Dog mente et flertal bestående af De Konservative og Socialdemokratiet, at der var behov for en ændring. Således mente Morten Schou Jørgensen, formand for Børne- og Kulturudvalget:
– Vi har længe kunnet se, at ordningen ikke har fungeret og at børnene har haft det svært. Når nu Hørsholmmodellen har vundet indpas rundt omkring i landet, var det derfor oplagt at undersøge, om den også kunne bruges her.
Derfor har Børne- og Kulturudvalget ud over at høre skolebestyrelserne også drøftet sagen med de ansvarlige fagfolk, kunne Morten Schou Jørgensen fortælle:
– I Børne- og Kulturudvalget har vi blandt andet holdt møde med Annette Belling, der er leder af distrikt midt og dermed ansvarlig for området nu. Hun havde gode argumenter for at gå over til den nye model, ikke mindst når man taler om relationer og skoleskift. Hvis børnene fra begyndelsen bliver placeret på distriktsskolen vil de kunne danne relationer hurtigere. Hertil kommer, at elever, der ikke har skoledistrikt på Vallensbæk Skole, vil have to til tre skoleskift under den nuværende ordning.
Dermed mente Morten Schou Jørgensen, at selvom det er et vanskeligt emne, at det trods alt ville være bedst at skifte til den nye model:
– Når vi nu ved, at den nuværende model ikke er god nok og når den nye model netop har fokus på de to nøgleord, relationer og færre skoleskift, så bør vi bruge denne model. Hertil kommer, at det er planen, at arbejdet skal evalueres i 2020.

Møde gjorde udslag
Socialdemokratiet bakkede op om forslaget om at ændre strukturen. Således sagde Søren Wiborg blandt andet:
– Vi er for forslaget, men gør samtidig opmærksom på, at vurderingen og klasseplaceringen af den enkelte elev bliver meget vigtig.
Socialdemokratiets opbakning skyldes, tilføjede Søren Wiborg, ikke mindst mødet med kommunens fagfolk:
– Vi har fra begyndelsen været kritiske overfor det her forslag. Men efter mødet med Annette Belling blev vi overbevidste om, at det var det rigtige at gøre. Hun var meget skarp i forhold til de udfordringer, hun oplever, eleverne har angående skoleskift og den længere tid det tager at skabe et socialt liv. Hertil kommer, at man skal holde sig for øje, at vi taler om børn, der ikke har andre udfordringer end de sproglige.
Selvom Søren Wiborg godt kunne forstå den bekymring, høringssvarene fra skolebestyrelserne udtrykker, mente han derfor, at det samlet set giver mest mening at gå over til den nye ordning:
– Jeg kan godt forstå bekymringen, men den nye model er dog at foretrække. Da disse elever hurtigere vil blive robuste og klar til en almindelig skolehverdag som de andre elever.

Udfordring for klassen
Det tredje parti i kommunalbestyrelsen, Dansk Folkeparti, var derimod langt fra begejstret for udsigten til en ny model. Således sagde Kenneth Kristensen Berth blandt andet:
– Vi er imod dette forslag. For det er kæmpe udfordringer en klasse får, der får sådan en elev plantet hos sig. Det er jo en enorm udfordring at have et barn siddende, der ikke forstår noget som helst. Hertil kommer de enorme ressourcer en lærer skal bruge på det. Og så skal barnet til at finde rundt i en skolehverdag i Danmark. Hvis man siger, der problemer med inklusionsbørn, så er det jo for intet at regne med det her. Et inklusionsbarn forstår i det mindste det sprog, der bliver talt. Det er ikke hensigtsmæssig, hverken for den lille borger eller de andre elever i klassen.

Lytte til fagfolk
At det er en sag, hvor politikerne, selvom flertallet besluttede at ændre strukturen stadig er usikre, blev tydelig, da De Konservatives Marianne Friis-Mikkelsen under mødet sagde:
– Der skal ikke være tvivl om, at jeg stemmer sammen med min gruppe. Men jeg skal da være ærlig og sige, at jeg har haft mine bekymringer om implementeringen af det her. Det er noget lettere, når det står på papir, end når det bliver udført i praksis. Der er ingen tvivl om, at det er det bedste for børnene, men spørgsmålet er, om de folk, der skal have med det at gøre, er rustede til det.
Da Folkebladet efterfølgende spørger Henrik Rasmussen (K), borgmester, er tvivlen heller ikke hvisket bort:
– Jeg ved ikke, om det er den perfekte løsning. Men jeg må bare konstatere, at dem, der arbejder med det til hverdag siger, at det er værd at forsøge. Som politikere skal vi kunne lytte til fagfolkene. Hvis vi konstant går rundt og frygter for noget, så kommer vi ingen vegne.
Desuden er det, ifølge Henrik Rasmussen, en vigtig pointe, at det handler om børn, der ikke kan dansk og altså ikke har andre udfordringer:
– Det her har ikke noget med inklusion at gøre. Det er børn, der bare ikke kan dansk.
Hertil kommer, siger Henrik Rasmussen, at tvivlen på om det er den rette løsning, sådan set er tænkt ind i hele projektet:
– Det skal evalueres senest om et år. Men det er jo ikke sådan, at hvis vi oplever problemer inden, at vi så ikke forholder os til det.

FAKTA
Modellen for modtageklasser vil blive implementeret gradvist i løbet af skoleåret 2018/2019 med udgangspunkt i elevernes og personalets behov. Modellen forventes fuldt implementeret senest ved skolestart 2019/2020.
Udgifterne bliver afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme. Forvaltningen udarbejder en model for tildeling af ressourcerne på de enkelte skoler i samarbejde med distriktslederne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top