Tak for en god ferie
DEBAT. Af Anna Marie Nylander Østervej 29 1. th Glostrup

En stor tak til Glostrup Kommune. Vi var 46 forventningsfulde pensionister, der skulle på ferie med kommunen. Turen gik til Fredericia. Vejret var fint, og vi blev budt velkommen af Marianne og Anni som skulle hjælpe, hvis der blev brug for det. Vi havde en god chauffør, der kørte godt. Der var mange med rollator, så da vi kom til hotellet var chaufføren flink til at køre vores køretøjer ud af bussen og sætte vores bagage ind på hotellet.
Næste dag gik turen til Jelling og vi så runestenen og kirken. De har nu fået et museum, der fik vi et godt indblik i Danmarks historie.
Onsdag gik turen til Samsø, vi blev kørt rundt på øen og fik fortalt øens historie. Der er meget smukt på øen.
Torsdag fik vi fortalt om Fredericia. Der var et ægtepar med, der har en datter, der bor i byen. Hun fortalte levende om byen, og vi så voldene, hvor de havde været i krig. Om aftenen var der festmiddag med tre retter mad, og med god musik til.
Fredag skulle vi hjem. Jeg tror, alle har nydt de dage. Jeg kan kun anbefale andre at tage med på kommunens ferie. Det foregår stille og rolig og alt er godt tilrettelagt. En stor tak til Marianne og Anni og vores gode chauffør for en god ferie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top