Til morgenmad midt i flytterodet
HLA_1641.jpg
De fleste berørte borgere i de fem højhuse, der skal rives ned, har fundet et andet sted at bo. Men der er stadig en gruppe tilbage. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Mange beboere i de PCB-ramte højhuse er blevet genhuset. Men en lille gruppe mangler stadig at finde et nyt hjem. Folkebladet har været til morgenmad med beboerne, formanden for afdelingsbestyrelsen og den administrerende direktør

Fade med lyst brød og pålæg er stillet frem og kaffekanderne er fyldt helt op.
Langs væggene står flere rolatorer og ved det store bord her i mødelokalet i Rheumhus har knap tyve personer, stort set alle i senioralderen, sat sig ned og er i fuld gang med vende hverdagens store og små begivenheder.
Ole Larsen, formand for Rheumpark, byder velkommen.
Det er en almindelig tirsdag sommermorgen, og afdelingsbestyrelsen i Rheumpark, en af de tre afdelinger, hvor der skal rives PCB-ramte højhuse ned, har inviteret Niels Olsen, administrerende direktør i DAB, på besøg.
Til en snak om, hvordan genhusningsprocessen går og til at dele meninger og holdninger.
De, der er mødt op denne tirsdag morgen, tilhører gruppen af beboere, der endnu ikke er blevet genhuset.
Samtalen bliver derfor en blanding af boligønsker, frustrationer, der får luft, og historien om et af de første møder i Rheumpark, som Niels Olsen var til for mange år siden.

Ord i sårbar situation
– Man kan sige alt og spørge om alt. Nils Olsen rækker fadet med brød videre.
– Det kunne have fungeret bedre med genhusningskonsulenten. Det er ikke altid, hun har lyttet til os og nogle gange har jeg følt, at hun taler ned til os.
Niels Olsen, der har været ansat i DAB i mange år, og således har mødt mange beboere i vanskelige situationer, har tydeligvis bestemt sig for frem for alt at lytte.
– Må jeg udfordre dig lidt?
Damen nikker. Niels Olsen fortsætter med rolig stemme.
– Jeg vil på ingen måde betvivle, at det er din oplevelse. Men der kan naturligvis også spille ind, at det svar, man får, har man ikke lyst til at høre. Det kan jo være, man ikke kan få den lejlighed, man gerne vil have og skal have besked om det.

Ville dø i Brøndbyøster
Samtalen fortsætter. Ordene er henvendt til Niels Olsen, men også til alle de andre, der er i samme situation.
Og så er ordene, måske vigtigst af alt, en måde at få sagt højt, at bekymringer, frustrationer og spinkle håb, konstant afløser hinanden.
– Jeg har boet her i 35 år, og jeg kan ikke forestille mig at bo andre steder, siger en dame, der har fået tilbudt en lejlighed i Brøndbyøster, men ikke kan forestille sig et liv udenfor Brøndby Strand.
– Jeg har også fået tilbudt en lejlighed i Brøndbyøster, siger kvinden ved siden af.
– Men jeg ville dø, hvis jeg skulle flytte dertil. Måske ikke sådan i bogstaveligste forstand. Men jeg kender ingen i Brøndbyøster, så hvad skulle jeg der?
Så siger hun de ord, der går igen hele mødet igennem. Men også når man i andre sammenhænge taler med beboerne i Rheumpark.
– Der er et særligt fællesskab her. Jeg ved slet ikke, om jeg kan undvære det.

Næsten for godt
I marts 2017 kom det frem, at de fem højhuse ikke står til at redde. I hvert fald ikke inden for en økonomisk forsvarlig ramme.
Siden da har de berørte boligorganisationer arbejdet på at genhuse beboerne og har forsøgt at imødekomme beboernes forskellige ønsker.
Men der er naturligvis mange faktorer, der spiller ind og gør genhusningsarbejdet besværligt. Et tema, der også bliver vendt denne tirsdag formiddag.
– Der er simpelthen færre fraflytninger end tidligere. Dermed er der også færre genhusningsboliger internt i afdelingen. Det er bestemt en udfordring.
Niels Olsen kigger ned på Ole Larsen, der har placeret sig i den anden ende af morgenbordet.
– Sådan var det ikke tidligere, Ole. Man kan faktisk sige, at I næsten har gjort jeres arbejde for godt, når så mange har lyst til at blive boende.

Katte flytter også
Det er svært at forestille sig, hvordan det er at blive tvunget til at skulle flytte fra sin bolig.
Og det er svært at sætte sig ind i den lange række af spørgsmål, det naturligt rejser. Hvad med mine møbler? Kan jeg få en større bolig? Kan jeg få en bolig tættere på min familie? Hvordan får jeg råd til boligindskud to steder? Er det den 31. december 2018 eller 31. marts 2019 vi skal være ude?
Niels Olsen lytter og lytter. Og noterer og noterer.
Der er mange frustrationer og bekymringer, der får luft. Uden der kan gøres noget konkret her og nu.
Niels Olsen lytter også, da en dame formulerer en bekymring, der fylder meget i hendes flytteproces:
– Jeg har to katte. Hvis jeg nu får anvist en bolig, hvor man ikke må have husdyr eller kun et, hvad gør jeg så?
– Jeg ved det helt ærligt ikke. Niels Olsen understreger endnu engang, at han vil lytte til alt, men omvendt ikke vil love noget, han ikke kan holde.

Blomstertid
Der er gået halvanden time. Der er blevet talt højt og tydeligt. Men der er også blevet lyttet og nedskrevet ideer og indtryk til det videre arbejde.
En enkelt dame har rejst sig højlydt midt i mødet og er gået.
Men resten er blevet og her ved mødets afslutning er de fleste enige om, at det er en hård situation at være i, men at det under alle omstændigheder er godt at få sat ord på og få sagt til Niels Olsen, at kommunikation, også når der ikke er noget nyt at sige, er vigtigt.
– Første gang jeg var til møde her for mange år siden, var der en beboer, der var meget vred.
Da jeg så næste gang skulle til møde herude, tog jeg en masse blomsterfrø med og bad deltagerne sprede dem på vejen hjem. Det skabte en god stemning, da blomsterne kom op.
Flere af mødedeltagerne kan huske situationen, som de og Niels Olsen griner ad.
Mødet har ikke fjernet den hårde virkelighed, højhusene skal rives ned og beboerne skal flytte.
Men det er trods alt godt i sådan en situation at få set hinanden i øjnene og få sat ord på det, der er svært og gør ondt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top