Af Mads Louis Orry

Yusuf, Marcus, Mathias, Emma og Emilie på 12-13 år mener, at Juniorklubben er perfekt. Næsten. De kunne måske godt bruge en fest engang i mellem, og så synes leder Pia Vingaard i øvrigt også, at børnene ville have godt af at blive hørt mere i et ’Klubråd’.

De fem børn er en del af Juniorklubben (JK) under fritidstilbuddet Granskoven, der har i alt 230 medlemmer fra 3. til 7. klasse. Klubben er dermed en af byens største.

I Juniorklubben kan medlemmer fra 6. og 7. klasse komme onsdag og torsdag aften. Klubben holder til i et stort boligbyggeri i det nordlige hjørne af Glostrup, nærmere bestemt Granskoven 169, tæt på grønne arealer og fem minutters gang fra Vestskoven.

På 1. sal regerer børnene, der - ifølge den netop politisk godkendte indstilling om projektets forlængelse - får rigeligt med medbestemmelse. Og i praksis virker det nu også sådan.

- Vi har sådan en tavle, vi kan skrive på, hvis vi har nogle forslag til, hvad vi skal lave, eller hvad vi skal spise, siger Emma på 12 år.

- Hvis vi for eksempel vil holde en pigeaften, så kan vi gøre det.

Pia Vingaard bekræfter, at pigeaftenen finder sted den 16. december. Der står den på ren hyggesludder og lyserøde tanker om ham den søde fra klassen måske endda.

- Trygheden i at børnene kan komme til os, og at vi har tid til at lytte til og høre dem, er vigtig for dem og for os, siger Pia Vingaard.

- Vi skal vise, at vi vil dem, og at vi er klar på deres idéer.

Forskelle er ok

Det er ifølge Pia Vingaard meget vigtigt at forskelsbehandle alle børnene. Eller differentiere, som det hedder på pædagogsprog.

Dagligdagen i klubben skal derfor være så fleksibel og rummelig, at børnenes forskellige lyster og krav kan imødekommes med respekt for de andre børn og unge.

Og ikke nok med dét. Et endnu mere ambitiøst budskab i JK’s målsætning lyder således:

”Medlemmer på 6. og 7. klassetrin skal sikres frirum, således at de kan udfolde sig og udvikle sig til voksenlivet”.

Hvad betyder dét, Pia Vingaard?

- Tjo, det kan lyde lidt snørklet, men jeg kan give dig et eksempel. Vi havde en mor, som ønskede vores hjælp til hendes 12-årige datter, der netop havde fået en 15-årig kæreste. Moderen kunne ikke selv lige tage snakken, fordi datteren ikke gad hende i den situation. Vi snakkede derfor med datteren. For hun stod i en skillevej mellem børne- og voksenlivet, som krævede, at hun tog stilling til, om hun vidste, hvad hun foretog sig, uden at andre fortalte hende, hvad hun skulle. Altså skulle hun være kritisk og tage ansvar. Vores snak medvirkede til, at hun fik de tanker i gang, forklarer Pia Vingaard.

Juniorklubbens personale har således også arbejdet med, at medlemmerne skal være selvstændige. Derfor er medlemmerne flere gange blevet udfordret til at tage opgaver og ansvar, der passer til deres aldersgruppe.

En af udfordringerne var at få dannet et råd blandt børnene, et såkaldt Klubråd. Det er nu etableret med seks medlemmer på tværs af køn og skole. Der mangler dog fortsat noget endnu, før Klubrådet fungerer efter hensigten, mener Pia Vingaard, der glæder sig til at se mere fra børnene på den front.

Mange strenge

Det store hus emmer af nærvær og samvær. Lige fra det store køkken-alle-rum, hvor også den sukkerfrie slush-ice-maskine frister, over de mindre tv-stuer med konsoller og tv-apparater til det sjove temarum ”Egons Stue”.

Da Pia Vingaard startede som leder for syv år siden var kælderen faldefærdig og brugt dårligt. I dag er den nymalet med moderne indretning. På nær ét rum – Egons Stue.

- En bedstefar døde og så fik vi alle hans møbler. Nu har vi indrettet Egons Stue som en slags dagligstue af den gamle slags med Bornholmerlignende ur på væggen, malerier af landskaber og brune lædersofaer. Det lærer børnene, at det er smart at genbruge blandt andet. Og så er det bare brandhyggeligt.

Egons Stue er så populær blandt børnene, at en venteliste er nødvendig for at skulle koordinere børnenes besøg i den tidligere bedstefar Egons gemakker.

JK holder også kolonier, værksteder, skiture, sommerfester og et væld af andre ting.

Håbet er nu, at projektet bliver en fast del af Granskoven. Det kræver selvsagt permanente ressourcer, men ifølge leder Pia Vingaard er hendes klub så vigtigt, at det kan betale sig.

- Vi har flere børn med specielle behov. Det er ét sted, vi hjælper mærkbart, men også mere generelt tror jeg, at vi gør en forskel, fordi vi tager os den tid, som forældrene ikke altid har til børnene. De er nødsaget til at leve et travlt liv. Så hvis du hos os ser en medarbejder sidde i en sofa og hænge uden at lave noget, så er det bevidst. Han eller hun har fået besked på det. Det er nemlig intentionen, at børnene skal se, at ikke alle voksne har for travlt, og at vi er parate til dem. At vi har tid til deres behov og deres idéer.