Døgnrapporten
blå-blink.png
POLITI 66-årig udsat for tricktyve VALLENSBÆK. Fredag den 23. maj kl. 12:10 blev en 66-årig kvinde udsat for tricktyveri på Vallensbæk Stationstorv. To personer bredte et tysk landkort ud foran hende og spurgte om vej til et hospital. Den 66-årige fattede mistanke og afviste dem. De nåede dog at stjæle hendes dankort inden. Stjålne nummerplader GLOSTRUP. […]

66-årig udsat for tricktyve
VALLENSBÆK. Fredag den 23. maj kl. 12:10 blev en 66-årig kvinde udsat for tricktyveri på Vallensbæk Stationstorv. To personer bredte et tysk landkort ud foran hende og spurgte om vej til et hospital. Den 66-årige fattede mistanke og afviste dem. De nåede dog at stjæle hendes dankort inden.

Stjålne nummerplader
GLOSTRUP. Søndag den 25. maj kl. 00:02 stoppede en politipatrulje en hvid varevogn på Hvissingevej, idet den kørte på stjålne nummerplader. Føreren viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer hvilket han blev sigtet for. Han blev anholdt og kørt til Albertslund Politigård til afhøring og blodprøveudtagning.

Tyveri af gasflasker
GLOSTRUP. Mellem onsdag den 21. maj kl. 22 og torsdag den 22. maj kl. 06 har tyve stjålet gasflasker fra en tankstation på Hovedvejen. Det drejer sig om fem orange på 11 kg, fire orange på fem kg, fem grå med grønt håndtag på fem kg, fem grå med grønt håndtag på 10 kg og to grå aluminiumsflasker på seks kg.

Indbrud i salon
BRØNDBY. Torsdag den 22. maj kl. 04:10 indgik anmeldelse om indbrud i en frisørsalon på Brøndbyvestervej. Politiet rykkede ud. To indbrudstyvene smadrede en rude og kørte fra stedet i en blå Fiat mod Park Allé.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top