Kabeltyveri forsinker S-tog
VALLENSBÆK Et kabeltyveri ved Vallensbæk Station påvirkede kørestrømmen flere steder på S-banen sidste onsdag

Tyve, som havde stjålet kabler ved Vallensbæk Station tidlig onsdag morgen, forsinkede S-togene hele formiddagen.
På linje A og E har der onsdag formiddag i sidste uge været færre tog og længere rejsetid. Linje A har kørt hvert tyvende minut mellem Farum og Åmarken, og mellem Åmarken og Karlslunde har der kørt togbusser. Linje E har kørt hvert tyvende minut.
– Det er jo til stor gene, siger pressevagten hos DSB til fyens.dk onsdag.
– I morges var det jo midt i myldretiden, siger han.
Tyveriet har påvirket kørestrømmen flere steder på S-banen, og Banedanmarks teknikere arbejder på at løse problemet.
Fra omkring 14.30 sidste onsdag eftermiddag regnede DSB med at kunne køre hvert tyvende minut mellem Køge og Københavns Hovedbanegård.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top