Møde om broen
VALLENSBÆK Grundejere mødes med politikere om støjdæmpning af ny jernbane

Grundejerforeningerne i Vallensbæk fortsætter kampen for at få støjdæmpet den kommende Ringstedbane, der skal løftes op over motorvejsudfletningen ved Vallensbæk Sø.

Der er, som Folkebladet tidligere har beskrevet, ikke afsat penge til støjdæmpning ved anlægget af jernbanebroen. Grundejerforeningerne mener derfor, at støjmængden forøges til et urimeligt højt niveau.

I deres fortsatte kampe for at få støjdæmpet broen, har de 16 grundejerforeninger derfor inviteret de lokale politikere i Vallensbæk Kommunalbestyrelse til et borgermøde, hvor de ønsker at høre, hvad de lokale politikere har tænkt sig at gøre.

Mødet foregår mandag den 5. maj 2014, kl 19.30 på Korsagergård i Vallensbæk

Foreløbig har borgmester Henrik Rasmussen, 1. viceborgmester Søren Wiborg (S) og Kenneth Bernt Kristiansen (O) givet tilsagn om deltagelse.

HLA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top