Døgnrapporten
blå-blink.png
POLITI Tricktyve på spil GLOSTRUP. Mandag den 7. juli fik en 92-årig kvinde stjålet sit dankort i et supermarked på Hovedvejen. Hendes kort sad fast i dankortautomaten da hun skulle betale og to mænd hjalp hende med at få det ud. De stjal det desværre også og beskrives begge som: A og B: Danske mænd, 20-25 […]

Tricktyve på spil
GLOSTRUP. Mandag den 7. juli fik en 92-årig kvinde stjålet sit dankort i et supermarked på Hovedvejen. Hendes kort sad fast i dankortautomaten da hun skulle betale og to mænd hjalp hende med at få det ud. De stjal det desværre også og beskrives begge som: A og B: Danske mænd, 20-25 år, 175-180 cm høje og spinkle af bygning. De havde kort, sort hår og var iført hvide skjorter med blå striber.

Tyve anholdt i Brøndby
BRØNDBY. Tirsdag den 8. juli kl. 01.15 standsede en politipatrulje en hvid varevogn på Brøndbytoften. I bilen sad to mænd, og med sig havde de indbrudsværktøj og arbejdshandsker. De blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud. Det drejer sig om en mand på 28 år og en på 25. Den ene erkender, den anden erkender delvist. Den ene af dem blev yderligere sigtet for kørsel uden førerret og for at være påvirket af euforiserende stoffer under kørsel.

Indbrudstyve efterlyses
GLOSTRUP. Tirsdag den 8. juli kl. 00.59 indgik anmeldelse om indbrud i en ejendomsmæglerforretning på Hovedvejen. Politiet rykkede ud. En opmærksom borger havde set to unge mænd forlade forretningen på en knallert. De beskrives som: A: Mand, 16-18 år og iført en mørk hættetrøje med hætten trukket op. Han kørte knallerten og talte dansk. B: Mand, 16-18 år og iført en grå hættetrøje med hætten trukket op. Han sad bagerst på knallerten og talte dansk.

Ukrudtsbrænder antændte skur
BRØNDBY. Lørdag den 12. juli kl. 17:17 blev brandvæsenet tilkaldt til Ulf Jarls Vej, hvor et skur blev antændt under ukrudsbrænding. Ejeren fik dog selv hurtigt slukket ilden, før brandfolkene var fremme.

Butikstyveri
GLOSTRUP. Lørdag den 12. juli blev det anmeldt, at to butikstyve blev tilbageholdt i en forretning på Hovedvejen i Glostrup. Politiet kørte til stedet. En mand på 40 år og en kvinde på 20 år fra henholdsvis Birkerød og København var blevet set putte adskillige varer ned i medbragte poser, blandt andet telefoner. De blev stoppet, da de havde passeret kasselinjen med varerne, og de blev ved politiets ankomst sigtet for butikstyveri.

Vold
GLOSTRUP. Søndag den 13. juli anmeldte en mand, at han var blevet slået i hovedet med en flaske ved Degnestien i Glostrup. Forurettede havde været ude at lufte sin hund og blev på vejen antastet af en mand, der sad på en bænk. Det førte til nogle verbale uoverensstemmelser og forurettede blev slået i hovedet med en flaske. Gerningsmanden beskrives således: Mand, 40-45 år, ca. 190 cm høj, kraftig af bygning og med lyst, kort hår. Han var iført en beige sommerjakke, mørke cowboybukser samt en sort kasket.

Brandstiftelse
VALLENSBÆK. Lørdag den 12. juli kl. 05:27 blev en brand anmeldt på Idræts Allé. Politi og brandvæsen kørte til stedet.  En ukendt gerningsmand satte ild til et skraldestativ, som var placeret op ad klubhuset til en tennisklub. Den ene fløj af klubhuset brændte ned. Gerningsmanden blev set cykle mod Vallensbæk Landsby og beskrives som: A. Mand, dansk udseende, ca. 15-16 år, ca. 170-180 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden og mørkt hår. Iført en sort T-shirt og blå bukser. Kørende på en sort damecykel.

Indbrud
VALLENSBÆK. Lørdag den 12. juli kl. 00:53 blev et indbrud anmeldt i en villa på Højstrupvej. En ukendt gerningsmand brød et vindue op og gennemrodede hele huset. Gerningsmanden beskrives som: A. Mand, muligvis af udenlandsk herkomst, ca. 180 cm. høj og iført hue, lys langærmet trøje, lange ensfarvede bukser og kondisko.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top