Tid&sted
  BogartBio GLOSTRUP. Glostrup Bio inviterer glade filmgængere til at deltage i BogartBio Den første af klubbens film vises nu på søndag den 28. september kl. 13 og er filmen ”To Verdener”, som er instrueret af Niels Arden Oplev. I filmen medvirker Rosalinde Mynster, Pilou Asbæk, Jens Jørn Spottag, Sarah Juel Werner.   Store Dragedag […]

 

BogartBio

GLOSTRUP. Glostrup Bio inviterer glade filmgængere til at deltage i BogartBio

Den første af klubbens film vises nu på søndag den 28. september kl. 13 og er filmen ”To Verdener”, som er instrueret af Niels Arden Oplev. I filmen medvirker Rosalinde Mynster, Pilou Asbæk, Jens Jørn Spottag, Sarah Juel Werner.

 

Store Dragedag

VALLENSBÆK. Igen i år kan du deltage i Store Dragedag i Vallensbæk. Det er søndag den 5. oktober kl. 14 på stranden ved Vallensbæk Havn. Du kan dyste i følgende kategorier: Største Drage, Drage med Flotteste Ansigt, Længste Hale, Mest Fantasifulde Drage og Mest Hjemmelavede Drage.

Alle drager, der flyver, bedømmes. Og der uddeles præmier. Kåringen finder sted omkring kl. 15 ved Det Røde Livredderhus.

 

VAT fylder 25 år

SPORT. Startfællesskabet for svømmere på Vestegnen – VAT Copenhagen – fylder 25 år og inviterer til jubilæumsreception lørdag den 27. september i Fløng Svømmehal kl. 15-17.

Af hensyn til planlægningen skal deltagelse ved receptionen sendes til jette@sttsvoem.dk senest den 23. september.

 

Kaffe og debat med S

VALLENSBÆK. Kom til debataften om indsatsen mod social dumping, når forbundssekretær Søren Heisel, 3F besøger Socialdemokraterne i Vallensbæk torsdag den 25. september kl. 1930 på Højrupgård. Aftenen er gratis og åben for alle.

Partiet tilbyder herunder som noget nyt også at besøge dig i dit hjem til en kop kaffe og en politisk debat under overskriften: ”Du giver kaffen – vi kommer med snakken”. Interesserede kan få besøg af en kandidat til Folketinget, et medlem af Regionsrådet eller for den sags skyld en kommunalpolitiker fra Vallensbæk. Du skal blot lægge hus til og give en kop kaffe. Så kan du samle naboer, familie, venner til et lille møde og få en debat om Socialdemokraternes politik.

Der skal mindst være 4-5 personer for at få en ordentlig debat i gang. Send en mail til: wiborg@wibo.dk, hvis du er interesseret.

 

Befæstningens Dag

HELE OMRÅDET. Det bliver spændende, og det er for hele familien, når Vestvolden bliver bemandet og tiden skruet tilbage til 1914 på Befæstningsdagen søndag d. 28 september.

Børnefamilier kan eksempelvis deltage i rollespillet Fjenden Kommer, der starter ved den røde barak ved Vestvolden for enden af Avedøre Tværvej i Avedøre. Barakken ligger 150 m nord for Avedøre Tværvej. Arrangementet starter kl. 10, og der er løbende starter dagen igennem, så arrangørerne opfordrer til, at man blot møder op. Sidste start på forløbet er kl. 14. Spillet varer ca. en time.

For den historisk interesserede byder dagen også på en særdeles interessant cykeltur med museumsinspektør Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet. Turen starter på Vestvolden ved Roskildevej, hvorefter turen vil gå til Avedøre.

Turen varer ca. 2 timer, og det er gratis at deltage. Du skal blot møde op på dagen. Turen slutter ved den røde barak i Avedøre, hvor der kan købes let forplejning.

Turen starter kl. 11 ved fredskrudtmagasinet på Vestvolden ved Roskildevej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top