Basic Examples:
Elever på opdagelse i Vestskoven
2-klasse-på-Krible-krable-jagt.jpg
En af aktiviteterne under naturfestivalen var at finde insekter i skovbunden. Foto: Vestskovens Naturskole.
Der har netop været afholdt temadage i Vestskoven for elever fra blandt andet Glostrup, og det var en stor oplevelse

GLOSTRUP.
– Hold da op, hvor er der meget at finde og fange nede i vandet, råbte en pige fra anden klasse.
Og sådan var det over det hele. Det var glade og motiverede elever, der undersøgte Vestskovens mange dyr og planter både i vand og på land i forbindelse med Dansk Naturfestival 2015.
Godt 400 elever fra Albertslund og Glostrup Kommune deltog i de fire naturvidenskabelige dage i Vestskoven. Der blev gravet, sat fælder, kigget i stereolupper, fældet træer, snittet, dissekeret fisk og meget mere, da Vestskovens blev studeret nærmere.
De deltagende klasser arbejdede med forskellige værksteder og aktiviteter under årets festivalstema Vidunderlige vilde verden.

Skabe naturglæde
Formålet med dagene i Vestskoven er at skabe fokus på Naturfagene og give eleverne nogle direkte oplevelser med deres nærliggende natur, og her i gennem at gøre dem klogere og mere nysgerrig på naturens vilde væsner og vækster.
Vestskovens vildunderlige vilde verden var tilrettelagt af Naturcenter Herstedhøje og Vestskovens Naturskole og med støtte fra Nordea-Fondens naturvidenskabelige festivalspulje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top