Forening udstiller lokal kunstner
VALLENSBÆK. Fra torsdag udstiller Vallensbæk Kunstforening værker af Annette Grage

Vallensbæk Kunstforening udstiller den lokale kunstner Annette Grage i Vallensbæk Idrætscenters Sportscafe. Annette er en velkendt kunstner i Vallensbæk. I hendes værker har solen, lyset og vandet en overordentlig stor betydning. I billederne søger hun at vise kærlighed til mennesket, naturen og glæden ved livet. Hun eksperimenterer, og afprøver til stadighed nye metoder, motiver og materialer, hvilket for nogen kan være forvirrende og andre befriende og forfriskende.
Igennem årene har hun deltaget i mange forskellige kurser, bl.a. hos Wistremundo Artero, og på kursus i Vence i Frankrig med undervisning hos den sydafrikanske maler Robert McLean i Henry Matisses gamle villa LeRéve.

Fakta
Der er fernisering i Vallensbæk Idrætscenters Sportscafe, Idræts Alle 2-6, 2625 Vallensbæk, torsdag den 8. oktober kl. 18. Alle er velkomne. Udstillingen varer til den 23. december.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top