15 ældre fik en julegave
GLOSTRUP. Hvert år i december måned uddeles legater til økonomisk vanskeligt stillede borgere over 65 år

Husejer Frandsens Alderdomsfond er stiftet i 1935.
Det årlige overskud fra driften af fondens ældreboliger kan fonden uddele til ældre glostrupborgere, der er økonomisk vanskeligt stillet.
Erik Laurids Vejvad Nielsens fond er stiftet i 1994, og fondens formål er at yde økonomisk støtte til ”uformuende folkepensionister” i Glostrup Kommune.
Kriterierne for at komme i betragtning til et legat fra de to fonde er ens, og det er fondenes bestyrelse med borgmester John Engelhardt som formand, der tager stilling til legatansøgninger og bevillinger.
Bestyrelsen har netop taget stilling til årets ansøgere til legater, og derfor går der i disse dage besked ud til 15 ansøgere, om at de har fået legatet.
Det gælder også de 21 ansøgere, der får meddelt afslag på ansøgningen, fordi deres formue eller årsindkomst overstiger de grænser, der er sat for at komme i betragtning til legatet.
Næste gang fondene vil annoncere, at der er mulighed for at søge om legat vil være i efteråret 2016.
Det sker her i Folkebladet og i Seniorrådets blad Egen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top