Døgnrapporten uge 52
Villaindbrud BRØNDBY. Tirsdag den 15. december mellem kl. 08.30 og 11.45 var der indbrud i en villa på Lindehjørnet. En ukendt gerningsmand knuste en rude i en køkkendør og stjal bl.a. elektronik. Forsøgt røveri BRØNDBY. Mandag den 14. december kl. 18.57 blev to kvinder udsat for forsøg på røveri på henholdsvis Nygårds Plads og Nykær. […]

Villaindbrud
BRØNDBY. Tirsdag den 15. december mellem kl. 08.30 og 11.45 var der indbrud i en villa på Lindehjørnet. En ukendt gerningsmand knuste en rude i en køkkendør og stjal bl.a. elektronik.

Forsøgt røveri
BRØNDBY. Mandag den 14. december kl. 18.57 blev to kvinder udsat for forsøg på røveri på henholdsvis Nygårds Plads og Nykær. De to forsøg på røveri foregik på samme måde, hvor to gerningsmænd skubbede kvinderne omkuld og forsøgte at frarøve deres tasker. Begge kvinder råbte op, og da et vidne så det ene af røverierne råbte vidnet gerningsmændene an og de undløb begge fra stedet. Der er et sparsomt signalement af gerningsmændene, der beskrives som: A. Mand, 180 høj, spinkel af bygning, og var iført mørkt tøj. B. Mand, 170 høj, spinkel af bygning, og var iført mørkt tøj.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Mindre færdselsuheld
VALLENSBÆK. Tirsdag den 15. december kl. 16.50 skete der et færdselsuheld på Tværbækvej. En bilist foretog et højresving og kolliderede med en cyklist. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Cyklisten pådrog sig ingen umiddelbare skader ved uheldet.

Villaindbrud
VALLENSBÆK. Mandag den 14. december mellem kl. 18.30 og 19 var der indbrud i en villa på Møllestensvej. En ukendt gerningsmand opbrød en havedør og stjal bl.a. smykker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top