Døgnrapporten uge 1
Standsning endte i flere sigtelser BRØNDBY. Torsdag den 31. december 2015 kl. 00.45 bragte en politipatrulje en personbil til rutinemæssig standsning på Brøndbyvester Boulevard. Føreren, en 21-årig mand fra København, blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer, anholdt og kørt til blodprøve på Albertslund Politigård. Han var frakendt førerretten og blev sigtet for at køre i […]

Standsning endte i flere sigtelser
BRØNDBY. Torsdag den 31. december 2015 kl. 00.45 bragte en politipatrulje en personbil til rutinemæssig standsning på Brøndbyvester Boulevard. Føreren, en 21-årig mand fra København, blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer, anholdt og kørt til blodprøve på Albertslund Politigård. Han var frakendt førerretten og blev sigtet for at køre i frakendelsestiden. Han erkender begge sigtelser. Derudover oplyste han falsk identitet og blev sigtet for dette.

Villaindbrud
VALLENSBÆK. Onsdag den 30. december 2015 mellem kl. 08.30 og 21.45 var der indbrud i en villa på Lerchenborgvej. En ukendt gerningsmand opbrød et soveværelsesvindue og stjal bl.a. smykker og kontanter.

Spirituskørsel
VALLENSBÆK. Fredag den 1. januar 2016 kl. 02.38 indgik en anmeldelse om mulig spirituskørsel på Holbækmotorvejen og en politipatrulje fik standset føreren. Føreren, en 36-årig kvinde fra København, blev skønnet påvirket af alkohol, hun blev anholdt og kørt til blodprøve på Albertslund Politigård. Hun erkender sigtelsen. Hendes kørekort blev administrativt inddraget.

Spirituskørsel
BRØNDBY. Søndag den 27. december 2015 kl. 18.35 indgik en anmeldelse om mulig spirituskørsel på Holbækmotorvejen, hvor en politipatrulje bragte køretøjet til standsning. Føreren, en 33-årig mand fra Rumænien, blev skønnet påvirket af alkohol, anholdt og kørt til blodprøve på Albertslund Politigård. Han erkender sigtelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top