Tre mærkesager fra formanden
GLOSTRUP. Som ny formand kommer Sophie Dahl Brohus med tre mærkesager. Hun vil have fokus på overgangene mellem daginstitution, skole og ungdomsuddannelse, på samarbejde med lærere, elever og forældre samt på det aktive liv

Som ny formand for et udvalg kommer man selvfølgelig med en stribe ideer til, hvad der skal være i fokus. For Sophie Dahl Brohus er det tre ting. Det første fokuspunkt er den røde tråd. At børn i Glostrup fra vuggestue til ungdomsuddannelse føler en genkendelighed og bliver hjulpet fra det ene sted, til det andet.
– Vi er godt i gang. Især fra børnehave til skole har vi jo det her SFO område, som lidt er en gråzone. Man glemmer lidt, at de i Glostrup Kommune har nogle måneder, hvor de går i sfo. Det er noget af det, vi skal have ekstra fokus på, siger hun.
Med oprettelsen af Glostrup Skole har kommunen indført en ekstra overgang for mange elever. De skal efter 6. klase vælge en linje, hvilket betyder en ny klasse og muligvis en ny skole.
– Nogle synes det er fedt og inspirerende. Andre er tryghedssøgende og har brug for at følges med nogle, de kender. Hvis man nede i 5. klasser begynder at forberede dem på, hvad for nogle linjer og matrikler, der er at vælge imellem, så håber jeg, at det kan give tryghed for børn og forældre, siger hun.
Valget er en konsekvens af skolereformen.
– Vi synes, det er vigtigt, at man har mulighed for at vælge forskellige fag og linjer. Det ligger i skolereformen. Det gør også, at vores børn skal rykke lidt rundt, men mange af dem har faktisk glæde af det. Når vi snakker med dem oppe i 8. og 9. klasse, så er der mange af dem, der synes det er ok og det har været lidt spændende.

Den sidste overgang
Efter folkeskolen er eleverne ikke længere Glostrup Kommunes ansvar. Men det er stadig vigtigt at hjælpe eleverne godt videre.
– Den sidste overgang er fra skole til ungdomsuddannelse. Det er en svær tid for mange. Der er meget fokus på at komme videre i systemet. Det er rigtig rart at vi har ungdomsskolen, hvor der er mulighed for, at man kan gå over og tage et år i 10. klasse, hvis man har brug for det. Det er ikke alle, der er klar til at komme videre. Vores unge skal have en uddannelse efter 9. klasse, det skal vi hjælpe dem til. Vi skal hjælpe dem til den rigtige vej, siger Sophie Dahl Brohus.
Et af målene generelt i Danmark er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det mål er næsten nået for Glostrups unge, hvor man lige nu har beregnet, at 94 procent af de unge, der gik ud af 9. klasse sidste år, vil få en ungdomsuddannelse.
Vi har fokus på, at flest muligt skal have 2 i dansk og matematik, så de har kvalifikationerne til at gå videre, siger Sophie Dahl Brohus.

Samarbejde
Sophie Dahl Brohus kommer helt naturligt i både daginstitutioner og skoler via sine børn. Men det er også vigtigt for hende at komme ud og tale med lærerne, pædagogerne, forældrene og eleverne. En af de første opgaver i den forbindelse var et møde med eleverne i 6. klasse.
– Jeg skal ud og møde 6. klasserne og snakke med dem om, hvordan de ser overgangene. En ting er politisk at sidde og beslutte det, noget andet er at få nogle ord på fra virkelighedens verden. Det glæder jeg mig meget til, siger hun.
Senere vil hun også mødes med lærere.
– For mig er det vigtigt at få samarbejdet, og få set problemerne inden de bliver til problemer. At jeg som formand får noget direkte viden og indsigt. Nogle gange får vi kun forvaltningens grundlag, der kan det være rigtig rart at få virkeligheden, siger hun.
Helt konkret har besøgene ude i virkeligheden ført til en ændret prioritering af pengene.
– Vi har også været ude på Fuglekær, og set, at der er et behov, som vi måske ikke havde set ellers. Det er den daginstitution, som vi nu har sat penge af i budgettet til at bygge som ny. Det har vi på baggrund af, at vi var ude at se den, og der kunne vi godt se, at det var værre end som så. Det sådan nogle besøg, der kan gøre, at vi kan sætte pengene af, hvor behovet er, siger hun.

Udemiljøer
En del af Folkeskolereformen var den såkaldte understøtende undervisning. Det kendte eksempel her er, at eleverne skal ”hoppe syvtabellen”.
– I skolereformen har man meget fokus på det aktive liv, hvor man skal lære på en kreativ måde. Derfor har jeg fokus på, at vores skoler har nogle optimale udemiljøer og nogle inspirerende og lærerige miljøer. Det fede ved skolereformen er, at man har mulighed for at lave matematik på mange forskellige måder, det er ikke kun matematik, hvor man sidder med en bog. Det synes jeg, vi ser mange kreative bud på, siger Sophie Dahl Brohus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top