Døgnrapporten uge 16
Tricktyveri VALLENSBÆK. Torsdag den 14. april kl. 11.32 blev en ældre kvinde udsat for tricktyveri på Vallensbæk Strandvej. Den ældre dame blev kontaktet af en kvinde med østeuropæisk udseende fra bagsædet af en grå bil, som ville sælge hende guldsmykker. I den forbindelse havde gerningskvinde sine arme omkring den ældre kvindes arme og hals for […]

Tricktyveri
VALLENSBÆK.
Torsdag den 14. april kl. 11.32 blev en ældre kvinde udsat for tricktyveri på Vallensbæk Strandvej. Den ældre dame blev kontaktet af en kvinde med østeuropæisk udseende fra bagsædet af en grå bil, som ville sælge hende guldsmykker. I den forbindelse havde gerningskvinde sine arme omkring den ældre kvindes arme og hals for at vise hende smykkerne. Da gerningsmændene var kørt væk, opdagede kvinden, at hendes egen halskæde var blevet stjålet.
Hun beskriver kvinden som: Østeuropæisk, omkring 60 år, 165-170 cm. høj, kraftig kropsbygning med sort hår iført hættetrøje med lynlås. Bilen blev kørt af en mandlig fører.

Tyveri i shoppingcenter
GLOSTRUP.
Onsdag den 13. april kl. 14 fik en 79-årig dame stjålet sin pung fra sin taske i Glostrup Shoppingcenter af ukendte gerningsmænd.

Spirituskørsel
BRØNDBY.
Torsdag den 14. april kl. 21.58 blev det anmeldt, at en mulig spritbilist kørte på Motorring 3 i nordgående retning. En patrulje fik bilen, hvor føreren, en 27-årig mand fra Helsingør, blev sigtet for spirituskørsel, da en alkometertest viste, at manden havde en promille over det tilladte.

Mand overfaldet ved hospital
GLOSTRUP.
Mandag den 11. april mellem kl. 15.45-16.05 blev en 60-årig mand overfaldet ved Glostrup Hospital. Manden blev skubbet hårdt i ryggen og faldt ned på asfalten, hvor han fik frarøvet en pose med personlige ejendele. Manden blev fundet liggende i en busk af sin datter. Han blev tilset på skadestuen og fik taget røntgenbilleder af hhv. nakke og bækken.

Kvinde stjal tøj
GLOSTRUP.
Søndag den 17. april kl. 13.50 blev det anmeldt, at en 49-årig kvinde havde stjålet en stor mængde tøj i forbindelse med et lagersalg på Naverland i Glostrup. Kvinden var blevet set af et vidne, da hun var gået ind i et prøverum med en stor mængde tøj og en stor taske. Vidnet fortalte om situationen til en butiksvagt, som fulgte efter kvinden ud af lagersalget, hvor hun blev pågrebet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top