Lokal kunstner i Vallensbæk Kunstforening
VALLENSBÆK. Vallensbækkunstneren Ulla Heyman udstiller fra torsdag i Vallensbæk Kunstforening

Vallensbæk Kunstforening fortsætter udstillinger i Vallensbæk Idrætscenters Sportscafe. Den nye kunstner er Ulla Heyman, der er en kendt fra mange år i Vallensbæk.
Ulla Heyman har altid været beskæftiget med det kreative. Hun er begyndt at male, først akvarel siden akrylmalerier.
Hun har modtaget undervisning fra forskellige billedkunstnere, hvilket hele tiden inspirerer hende til at prøve nye ting og videreudvikle sit udtryk i billederne.
Hun har været på Samsø Højskole hos Alex Krynov og på Helnæs Højskole, hvor hun har fået undervisning af to russere. Siden har hun lært en teknik med anvendelse af svampe, der giver lethed og frihed ved fremstilling af billederne.

Rejser inspirerer
Ulla Heyman har hentet inspiration til en række af billederne fra rejser i USA, hvor motiver fra nationalparkerne ofte indgår i billederne. Herudover har hun inspiration fra rejser i Grønland. Generelt er motiverne ofte hentet fra naturen. Hun henter endvidere inspiration ved løbende at samarbejde med andre kunstnere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top