Glostrups skamplet
Af Finn Lund, Diget 2 Hvem har ansvaret for at Solvej nr. 2 nu i flere år har henligget som en losseplads midt i byen? Kommunen vil så gerne fremstå som en pæn og ordentlig kommune med stor betydning for regionen. Hver gang vi er på Apoteket og parkerer på P-pladsen op til Solvej nr. […]

Af
Finn Lund, Diget 2

Hvem har ansvaret for at Solvej nr. 2 nu i flere år har henligget som en losseplads midt i byen?
Kommunen vil så gerne fremstå som en pæn og ordentlig kommune med stor betydning for regionen.
Hver gang vi er på Apoteket og parkerer på P-pladsen op til Solvej nr. 2, er min kones faste udbrud ”at kommunen vil tillade sådan noget svineri her midt i byen.”
Så kære borgmester få fat i de ansvarlige og få den losseplads ryddet.

Svar

Af
Morten Winge
Kommunaldirektør

Kære Finn Lund
Ja – det ser ikke pænt ud, men Solvej 2 er en privat ejendom, så ansvaret for ejendommen påhviler grundejeren.
Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at kommunen forlanger, at en privat grundejer skal fjerne haveaffald, papir, plast, skrotcykler og lignende, der godt nok har en skæmmende karakter, men som ikke er tilstrækkeligt graverende til at give kommunen en lovlig grund til at blande sig.
Så længe affaldsmængden ikke er større, og ejendommen ikke forurener eller tiltrækker rotter, kan kommunen ikke gribe ind i forhold til det, der sker inde på grunden. Vi kan godt rydde op i kanten ud mod parkeringspladsen, og det gør vi da også jævnligt. Jeg må dog indrømme, at det ikke er tilstrækkeligt til at rette op på helhedsindtrykket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top