Glostrup Skole har endnu ikke høstet alle gevinster
En intern evaluering af skolestrukturen i Glostrup viser, at skolen er blevet stærkere fagligt, men at der stadigvæk er potentiale til at skabe en endnu bedre skole

Da Glostrup Skole kom til verden i 2012, besluttede kommunalbestyrelsen, at det var vigtigt at evaluere på den ændrede skolestruktur, når den havde været i drift i en årrække. Det er den evaluering, der nu ligger klar.
Evalueringen tager afsæt i de fire mål, der blev opsat i forbindelse med vedtagelsen af skolestrukturen: Dygtigere elever, bedre social og etnisk fordeling, en mere rummelig folkeskole og bedre ressourceudnyttelse.

Mange forandringer
Det har vist sig svært at måle på effekten af skolestrukturen alene, fordi der er sket mange tiltag på skoleområdet, siden skolestrukturen trådte i kraft. Hvad skyldes den ændrede skolestruktur lokalt i Glostrup, og hvad skyldes den store skolereform, ændring i lærernes arbejdstidsaftale og loven om øget inklusion? Det er svært at sige. Men ved at kigge på en række nøgletal, danner Glostrup et overbliksbillede over sin skole.
– Selv om det har vist sig svært at måle på skolestrukturen alene, så er det dejligt med en samling af så mange nøgletal på området. Det er med til at give os et bredt billede af, hvordan det går med skolen. Det betyder meget for mig, at der er fortsat fokus på skolen – som er en af de allervigtigste kommunale opgaver. Jeg glæder mig over de gevinster, vi nu kan høste, og jeg er samtidig opmærksom på, at vi skal arbejde videre på at indfri de resterende mål, siger Sophie Dahl Brohus (V), formand for Børne- og Skoleudvalget.

Dygtigere elever
Evaluering viser, at eleverne er blevet dygtigere og fagligheden er øget. Udskolingen er styrket med udskolingslinjerne, og stordriftsfordelene kommer til udtryk ved, at der for eksempel kan tilbydes fransk som 2. fremmedsprog ved at samle elever fra to undervisningssteder til ét hold.
– Analysen kan bruges til at kigge nærmere på de fire områder, fordi der nu ligger en nøgletalsanalyse af områderne. Ud fra den kan vi så arbejde videre med problemstillingerne – det er der bestemt brug for. Fra lærersiden må vi også sige, at vi gerne havde set en medarbejderinddragelse i arbejdet med analysen, hvor lærere og pædagoger kunne komme med input til de fire temaer. Det havde givet en stærkere analyse, siger Lene Jensen, formand for Glostrup Lærerforening.
Når det gælder inklusion, er rummeligheden på niveau med før skolestrukturen. Det oprindelige udgangspunkt om at fordele eleverne, så der skete en mere ligelig fordeling af elever med anden etniske herkomst end dansk er ikke lykkedes til fulde.
– Jeg er superglad for, at eleverne er blevet dygtigere. Det allervigtigste for mig er, at det går fremad med elevernes faglighed. Det har været et af vores – Venstre og Dansk Folkeparti – erklærede mål siden valget. Jeg hæfter mig også ved, at skolen på udgiftssiden har holdt samme niveau henover årene, undtaget i 2014, hvor vi gav skolen en tillægsbevilling. Så samlet set ser jeg en række positive tendenser, og evalueringen er samtidig et godt input til den fortsatte udvikling af skolen, siger John Engelhardt (V), borgmester i Glostrup.

Flere i klasserne
Det er lykkedes at optimere klassedannelsen i nogen grad – klassekvotienten (antal elever per klasse) er øget, og det samlede antal klasser er faldet. Det vil være muligt at optimere yderligere og dermed udnytte ressourcerne endnu bedre, hvis fordelingen af elever i 0. klasserne sker på et andet grundlag end i dag, hvor forældrenes ønsker bliver vægtet højt. Da skolestrukturen blev vedtaget, blev der dengang besluttet en række kriterier for fordelingen af elever, der skulle sørge for en bedre klasseoptimering. Efterfølgende valgte Venstre og Dansk Folkeparti, at det var vigtigere at prøve at opfylde forældrenes ønsker end at følge kriterierne, derfor har Glostrup Skole ikke høstet alle gevinsterne, når det gælder klasseoptimeringerne.
– Jeg er fuldt ud klar over, at der er sket store forandringer på vores skole inden for ganske få år – først kom skolestrukturændringer, og kort tid efter kom folkeskolereformen, ændring af lærernes arbejdstidsregler og lov om øget inklusion. Jeg ved også godt, at det har været en lang og krævende proces for lærerne, og jeg vil gerne anerkende det store og flotte arbejde, de udfører hver dag med vores børn. Vi skal nu i fællesskab arbejde videre og bygge ovenpå det fundament, der nu er skabt. Vi har brug for fortsat fokus på at udvikle og optimere skolen, så børnene har de bedst mulige forudsætninger for at udvikle sig både fagligt og socialt, slutter Sophie Dahl Brohus.
Den samlede evaluering kan man finde på Glostrup Kommunes hjemmeside under Kommunalbestyrelsens referat fra maj-mødet.

Glostrup Skole

Glostrup Skole er fordelt på fem matrikler (Skovvang, Nordvang, Ejby, Vestervang og Søndervang) med én skoleledelse, én skolebestyrelse og ét samlet skoledistrikt.
Der er primært anvendt nøgletal til at belyse målopfyldelsen, og i evalueringen bliver der sammenlignet med Ballerup, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Tårnby, der på skoleområdet er i sammenligningsgruppe med Glostrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top