Der er ingen sammenhæng
BRØNDBY. Brøndby Kommune har ændret markant i den del af hjemmesiden, der beskriver kommunens mulighed for at hjælpe med en almen bolig. Borgmester afviser sammenfald med sag fra Folkebladet

I flere artikler har Folkebladet beskrevet en families, to fuldtids arbejdende forældre og et vuggestuebarn, kamp igennem deres bisidder for at få en almen bolig i Brøndby.
Deres midlertidige lejemål udløb med udgangen af maj, og de havde håbet, at de kunne komme i betragtning til en almen bolig i Brøndby.
Familien mener nemlig selv, at de er sådan en ressourcestærk familie, som et flertal af de lokale politikere gentagne gange har udtalt, at de ønsker at tiltrække.
Familiens kamp har ikke båret frugt. For, som Folkebladets artikler også tidligere har fortalt, så står de langt fra øverst på listen, når der skal uddeles boliger efter de fleksible udlejningskriterier, der med årsskiftet er blevet rullet ud over de fleste boligorganisationer i Brøndby. Ligeledes har familien heller ikke kunnet få hjælp direkte af Brøndby Kommune, da det, som det er formuleret i et brev til dem i slutningen af april:
– At være uden bolig/hjemløs ikke altid i sig selv er nok til at være et akut boligsocialt problem.

Hjemmesiden i dag
Går man i dag ind på Brøndby Kommunes hjemmeside og læser om, hvordan man lejer en lejebolig, så kan man under afsnittet ”har du et akut boligsocialt problem” se, at Brøndby Kommune har råderetten over 25 procent af de almene boliger i byen.
En anvisningsret Brøndby Kommune har ifølge Almenlovens paragraf 59. Om anvisningsretten til denne del af de almene boliger hedder det på hjemmesiden:
– Det sker, for at kommunen kan løse påtrængende og akutte boligsociale problemer for borgere i kommunen.
Herefter følger en opremsning af, hvad der skal til for at komme i betragtning til hjælp af kommunen. Man skal for eksempel stå i en situation, man ikke kunne have forudset, ligesom man skal have et problem ud over at være boligløs.
Samme sted kan man også læse, at man ikke kan få hjælp til en bolig, hvis man for eksempel har indgået et midlertidig lejemål, eller hvis man er flyttet til kommunen med et forudsigeligt boligproblem. Ligeledes kan man ikke få hjælp, hvis man har råd til at købe en bolig eller har råd til at leje en bolig på det private boligmarked.

Hjemmesiden dengang
Ser man således på Brøndby Kommunes hjemmeside i dag, synes det oplagt, at den lille familie, uanset deres egen opfattelse af at være en for flertallet af lokale politikere attraktiv, ressourcestærk familie, står dårligt stillet i ønsket om at få hjælp af Brøndby Kommune.
Hvorvidt familie havde orienteret sig om mulighederne for hjælp på Brøndby Kommunes hjemmeside, inden de henvendte sig i begyndelsen af april, er uklart.
Klart er det derimod, at havde de set på hjemmesiden, da de, igennem deres bisidder, henvendte sig til Kent Max Magelund (S), borgmester i Brøndby den 11. april, havde de set en noget anderledes hjemmeside.
Dengang familie skrev til Kent Max Magelund var teksten på den samme del af hjemmesiden nemlig blot:
– Almindelig ventelisteopskrivning foregår (efter 1. januar 2016) via boligorganisationerne. Kommunen råder dog over en mindre andel af almene boliger, der bliver ledige til brug for løsning af akutte boligsociale forhold (25 procent af boligmassen efter almenboliglovens § 59). Kommunen fører ikke en egentlig venteliste til disse boliger, men skal altid foretage en konkret afvejning af, hvilke af de boligsøgende, som har det mest påtrængende behov for at få anvist en bolig.
Der står således, i modsætning til i dag, intet om, hvilke omstændigheder, der gør, at man kan få hjælp af kommunen, og hvilke omstændigheder der gør, at man ikke kan få hjælp.
Blot stod der på siden i begyndelsen af april:
– Kommunen fører ikke en egentlig venteliste til disse boliger, men skal altid foretage en konkret afvejning af, hvilke af de boligsøgende, som har det mest påtrængende behov for at få anvist en bolig.

Vi har oplyst om det
Folkebladet har fundet den ældre udgave via en søgemaskine på internettet, der kan vise tidligere udgaver af hjemmesider.
Herefter henvendte Folkebladet sig i begyndelsen af sidste uge til Kent Max Magelund for at få hans vurdering af, hvorvidt den tidligere version af hjemmesiden stillede familien anderledes, hvad vendingen en konkret afvejning betyder og hvordan det kan være, at denne del af Brøndby Kommunes hjemmeside blev opdateret i den periode, hvor der var en brevudveksling mellem borgmesteren og familien og deres bisidder.
Kent Max Magelund havde ikke tid til at stille op til et interview om sagen, men skrev i en mail:
– Det, der stod på den tidligere hjemmesidetekst var blandt andet, at kommunen jo havde 100 procent anvisning i mange områder, og dermed havde vi også videre rammer for boliganvisning. De videre rammer er nu flyttet med ud til boligselskaberne i de aftaler om fleksibel anvisning, som kommunen har indgået med dem. Tilbage har kommunen så de 25 procent, som specifikt skal bruges til løsning af boligsociale problemer. Hvordan man definerer boligsociale problemer kan variere lidt fra kommune til kommune, men grundlæggende ser vi sådan på det, som vi har oplyst i besvarelsen af henvendelsen.
Den besvarelse, Kent Max Magelund henviser til, er et brev, som han har sendt til familien i slutningen af april.

Præciseret nu
I Kent Max Magelunds brev bliver der henvist til, at familiens boligproblem ikke er af en sådan karakter, at det berettiger til hjælp ifølge Almenboliglovens paragraf 59.
Om det skriver Kent Max Magelund i sin mail til Folkebladet:
– Både i teksten fra den 10. april og i den nuværende hjemmesidetekst skriver vi eksplicit, at man skal have været udsat for en akut hændelse. I teksten fra den 10. april skriver vi, at kommunen råder over boliger ”til løsning af akutte boligsociale forhold” og dette er så præciseret i den opdateret hjemmesidetekst, hvor vi skriver, at ”For at komme i betragtning gælder det at du: Er i en akut situation, som du ikke kunne have forudset, Ikke har mulighed for at skaffe en bolig på egen hånd, Har et socialt problem, ud over boligløshed.
I mailen til Folkebladet understreger Kent Max Magelund samtidig, at Brøndby Kommunes mulighed for at hjælpe er blevet mindre efter 1. januar 2016:
– Da kommunen havde 100 procent anvisning, havde vi således både akutte boligsociale problemer og anden anvisning ved siden af denne. Nu har vi kun den boligsociale anvisning.
Noget der, i følge Kent Max Magelund, er gjort tydelig på den nuværende udgave af hjemmesiden:
– Teksten på hjemmesiden er derfor i overensstemmelse hermed.

Boligsøgende vs forhold
På den tidligere udgave af hjemmesiden stod:
– Kommunen fører ikke en egentlig venteliste til disse boliger, men skal altid foretage en konkret afvejning af, hvilke af de boligsøgende, som har det mest påtrængende behov for at få anvist en bolig.
I dag er det ændret til:
– Brøndby Kommune fører ikke en egentlig venteliste til disse særlige akutte boligsociale situationer, men skal altid foretage en individuel og konkret afvejning af, om du kan få hjælp til en bolig. Det kræver at du møder personligt op i Borgerservice.
Om ændringen i formuleringen skriver Kent Max Magelund:
– Som der står på vores hjemmeside, så fører kommunen ikke en egentlig venteliste til disse særlige akutte boligsociale situationer, men skal altid foretage en individuel og konkret afvejning af, om borgeren kan få hjælp til en bolig.

Uden sammenhæng
Det store arbejde, der er udført på hjemmesiden, og som altså præciserer Brøndby Kommunes reducerede muligheder for at hjælpe med en bolig, er sket i samme periode, som familien og Brøndby Kommune har været i dialog.
Men det er en tilfældighed, skriver Kent Max Magelund i mailen til Folkebladet:
– Vi har haft et lille efterslæb med opdateringen på boligområdet, fordi vi har sendt størstedelen af boliganvisning retur til boligselskaberne. Det blev opdateret tidligere i år, uden sammenhæng med henvendelse i øvrigt.
Det har nemlig været nødvendigt at forklare yderligere, ifølge Kent Max Magelund:
– Den nuværende hjemmesidetekst er et forsøg på at præcisere og gennemskueliggøre processen, da vi løbende får mange henvendelser fra borgere, der har spørgsmål vedr. bolig. For at servicere borgerne bedst muligt, har vi valgt at uddybe området så meget som det nu er muligt taget i betragtning af, at den konkrete afvejning i hvert tilfælde også spiller ind.

Fakta

Den nuværende version af hjemmesiden kan ses her:
http://www.brondby.dk/Borger/Bolig/Lejebolig.aspx

Den tidligere version af hjemmesiden kan ses her:
https://web.archive.org/web/20160410204100/http:/www.brondby.dk/Borger/Bolig/Lejebolig.aspx?allowCookies=1

1 kommentar om “Der er ingen sammenhæng”

  1. Jytte Andersen siger:

    Når man får anvist en midlertidig bolig, ved man, at man selv skal sørge for at skaffe sig en bolig, når lejeperioden ophører.

    Hvis alle der får en sådan bolig, skulle have et tilbud om lejlighed af kommunen, er vi rigtig mange der så skal vente endnu længere på en bolig.

    Jeg er selv skrevet op til en mindre bolig, har nu en stor dyr 4 værelses lejlighed, og efter mine børn er flyttet hjemmefra, vil jeg meget gerne have en mindre og billigere bolig.
    Det venter jeg stadig på, har været skrevet op i ca. 5 år.

    Så jeg ville ikke synes det er i orden, hvis pågældende familie får en lejlighed før mig, hvis det nu var samme lejlighedstype vi søgte.

    Jeg har boet i kommunen i over 40 år og arbejder stadig, selvom pensionsalderen nærmer sig. 🙂

    Jytte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top