Basic Examples:
Til Glostrup Park og Vej og borgmesteren
Af Jan Nielsen Evas Allé 4 Det er lykkedes jer ved manglende vedligeholdelse at ødelægge denne førhen så dejlige bypark. Væltede, opskårne træer som I har fældet i Evas Allé baghaver. Over alt i parken flyder det med træer over gangstier til søerne. Hjulspor, ujævnheder, bare pletter og blade, der aldrig bliver fjernet, undtaget på […]

Af
Jan Nielsen
Evas Allé 4

Det er lykkedes jer ved manglende vedligeholdelse at ødelægge denne førhen så dejlige bypark.
Væltede, opskårne træer som I har fældet i Evas Allé baghaver. Over alt i parken flyder det med træer over gangstier til søerne. Hjulspor, ujævnheder, bare pletter og blade, der aldrig bliver fjernet, undtaget på den store plæne, hvor I nu lader det nyslåede græs ligge i store bunker.
Ved alle indgange og bænke opstiller I lukkede papiraffalds-beholdere, så Byparken får samme standard som Solvangsparken, som er ryddelig. Så hvorfor er der så stor forskel?
Dræn etableres foran hotel og andre steder. Kan I bruge over 1. mio. til jubilæet, kan det ikke være pengene.
Da I ikke vil opsætte forbudsskilte, bruger flere og flere parken som genvej samt flere og flere løse hunde til ulempe for beboerne.
Det er en skandaløs behandling af folkets park.

Svar
Af
John Engelhardt (V), borgmester

Tak for dit læserbrev.
Det glæder mig, at du kommer i Byparken, samt at du er opmærksom på, hvordan parken bruges og ser ud.
Jeg kommer jævnligt i parken og har selv set på de ting, som du nævner i dit brev. Derudover har jeg undersøgt det nærmere. Ud fra det kan jeg oplyse, at parken er i fin stand. Niveauet for driften er på linje med de andre parker, som kommunen tager sig af.
Du har dog ret i, at der har ligget afklippet græs i dele af parken. Det er blevet fjernet. Derudover bliver der sået græs, hvor der er hjulspor efter knallertkørsel, så de forsvinder.
Et andet sted i dit brev læser jeg som, at du spørger til, hvorfor der er mere ryddeligt i Solvangsparken end i Byparken mht. affald. Svaret på det må ligge i brugernes adfærd. Parkerne ryddes nemlig lige ofte for affald og affaldsmængderne er nogenlunde ens.
Det glæder mig, at parken bliver brugt af flere, som du nævner. Og det ville stride imod det, at sætte forbudsskilte op. I parken er der skilte med ordensreglement, hvor der blandt andet står, at hunde skal holdes i snor. Vi har ikke planer om at forbyde hunde i parken, men opfordrer folk til at følge de regler, der gælder, så alle kan have glæde af parken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top