Kommuner laver økonomirod i kritik
VALLENSBÆK/BRØNDBY/ GLOSTRUP. I sidste uge fremsatte 34 hovedstadskommuner en kritik af den kommunale udligningsmodel. Men de sammenligner noget, man ikke kan sammenligne, siger ekspert

96.000 kr. Så meget mindre har en familie i hovedstadsområdet til rådighed om året end en tilsvarende familie i Region Nordjylland. Alligevel flyttes der hvert år flere og flere milliarder fra hovedstadsområdet til resten af landet. I 2017 er beløbet 12 mia. kr. Derfor er 34 kommuner fra hovedstadsområdet nu gået sammen. De har fået nok og vil have sænket landsudligningen.”
Så direkte var meldingen fra 34 hovedstadskommuner i sidste uge, og de tre kommuner i Folkebladets område var med i koret af kritikere af den kommunale udligningsordning.
Således sagde Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk ifølge den fælles pressemeddelelse:
– Når vi sender penge til resten af landet, så er det midler, som vi skal finde i kommunens budgetter, og som også rammer ældreplejen, skolen og daginstitutionerne her i kommunen.
Borgmesterkollegaen i Brøndby, Kent Max Magelund (S), føjede i samme pressemeddelelse til:
-Landsudligningen er gået for vidt! I 2017 skal der flyttes knapt 12 mia. kr. fra hovedstaden til resten af landet, selvom serviceniveauet i hovedstadsområdet er lavere end i det øvrige land. Det bliver man nødt til at se nærmere på.

Sammenblanding
Et væsentligt omdrejningspunkt i kommunernes opråb er, at en familie i hovedstadsområdet, som bor i hus med to børn, og hvor faren er håndværker og moren er sygeplejerske, har 96.000 kr. mindre til rådighed om året end en tilsvarende familie i Nordjylland.
En pointe, der på kampagnens hjemmeside er slået fast med store bogstaver.
Men der er et problem med eksemplet, siger Bo Panduro, projektchef ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora:
– I eksemplet blander man to former for økonomi, og det kan man ikke.
Det er således vigtigt, siger Bo Panduro, at skille offentlig og private økonomi:
– Vi har et system, hvor kommunerne udskriver skatter for at finansiere løsningen af forskellige offentlige opgaver. I forlængelse af dette er der en kommunal udligningsordning, hvor nogle kommuner giver til andre for at udligne forskelle i kommunernes finansiering. Men det har ikke noget at gøre med, hvor meget for eksempel en LO familie, som eksemplet tager udgangspunkt i, har til rådighed hver måned.
Dermed, siger Bo Panduro, er fundamentet for kommunernes kritik ikke holdbart:
– Udligningsordningen siger noget om kommunens økonomi, og det er noget andet end, hvad man har til rådighed som familie.

Kritiker har ret
Folkebladet har spurgt de tre lokale borgmestre, hvad de siger til kritikken.
Kent Max Magelund (S), borgmester i Brøndby siger, at sagen afhænger af øjnene, der ser, og henviser så til John Engelhardt (V), borgmester i Glostrup, der har været en af talsmændene for initiativet.
Og John Engelhardt medgiver i en mail til Folkebladet, at Bo Panduro, peger på noget væsentligt:
– Kora har ret i, at de to pointer principielt ikke kan sammenblandes til en samlet konklusion.
Ifølge John Engelhardt er sagen dog ikke helt enkel:
– Vi taler om komplicerede økonomiske sammenhænge.
Og eksemplet, idealfamilien, som de 34 hovedstadkommuners kritik tager afsæt i, er ifølge John Engelhardt ikke en familie, kommunerne har fundet på:
– Modelfamilien, der er udvalgt og udregnet af magasinet Penge og Privatøkonomi, har privat set langt flere penge til dagligdagen udenfor hovedstadsområdet end indenfor. For den konkrete familie drejer det sig om 96.000 kr. om året. Det er jo magasinet, der i årevis har regnet netop på den familietype.

Dyrere serviceniveau
Så selvom John Engelhardt medgiver, at mellemregninger skal tages med, hvis kritikken af udligningsordningen skal tage udgangspunkt i idealfamilien, så ændrer det ikke ved den grundlæggende kritik fra de 34 hovedstadskommuner, siger John Engelhardt:
– Den kommunale udligning og andre faktorer har bevirket, at kommunerne uden for Hovedstadsområdet på det seneste har højere gennemsnitligt kommunalt serviceniveau end det gennemsnitlige serviceniveau indenfor hovedstadsområdet.
Dermed kan eksemplet med familien ifølge John Engelhardt alligevel bruges:
– Uagtet at de to ting ikke nationaløkonomisk kan plaskes sammen, så mere and antyder kombinationen, at vi i hovedstadsområdet betaler lige i overkanten til resten af landet, som oven i købet har forbrugsmuligheder, der ligger langt over de muligheder som, vi gennemsnitligt har i vores område.

Hovedstadsudligning
Den kommunale udligning, som de 34 hovedstadskommuner er utilfreds med, bliver ifølge John Engelhardt yderligere uretfærdig, hvis man medtager den udligning, der sker internt mellem hovedstadskommunerne:
– I Hovedstadsområdet har vi den såkaldte hovedstadsudligning oven i. Her fordeler de 34 kommuner store beløb mellem hinanden for at sikre, at vi inden for egne rækker har rimeligt ens vilkår. Vi har jo både landets rigeste og fattigste boende dør om dør. 7 ud af landets 10 socialt mest belastede kommuner ligger i hovedstadsområdet. Man kunne jo vælge en lignende model ude i landet, hvor de rige (f.eks. Århus) udlignede med de væsentligt fattigere Århusianske omegnskommuner.

Alt i alt
Også Henrik Rasmussen (K), er vendt tilbage i en mail.
Han mener også, som John Engelhardt og Kent Max Magelund, at fordelingen er uretfærdig, især når man betragter det i en større sammenhæng:
– Et højt udligningsniveau koster alt andet lige kommunekassen penge for kommunerne i Hovedstadsområdet. Dét har indflydelse på den skat, der skal betales i kommunerne, og dermed hvad familierne har tilbage i rådighedsbeløb. Gør man regnestykket op mellem statstilskud, landsudligning og lokal udligning sender Vallensbæk godt 124 mio. kr. til andre kommuner. Det er rigtig mange skattekroner. Vi vil gerne bidrage til fællesskabet og betaler gerne til en fælles udligningskasse. Men det skal være en fair ordning.

Vallensbæk kommune bidrager med 126 mio. kr til udligningsordningen.
Glostrup Kommune bidrager med 31,6 mio. kr. til udligningsordningen.
Brøndby Kommune får 282 mio. kr. fra udligningsordningen.
Kilde: TV2 Lorry

1 kommentar om “Kommuner laver økonomirod i kritik”

  1. Steen Andersen siger:

    Da temaet var på KB-mødet i Brøndby, var Enhedslisten ikke tilhænger af udtalelsen som den fremstod – og det var netop med baggrund i den kritik som KORA har udtalt – at økonomien som den er fremstillet, er med en sammenblanding af æbler og bananer. Skal vi diskutere udligningstemaet, må det ske på et mere oplyst grundlag og derfor stemte vi imod.

    Steen Andersen – Enhedslisten Brøndby

Skriv et svar til Steen Andersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top