Dansemedaljer til Brøndbydansere
IMG_0516-002.jpg
Lea Fedorcak fra Vivis Dans i Brøndby vandt i weekenden guld, da hun var til Dance for life stævne. Foto: Peter Meyer
BRØNDBY. I weekenden var dansere fra Vivis Dans til stævne, og det blev til mange medaljer og støtte til en god sag

I den forgangne weekenden afholdt De Danske Danseskoler Dance for Life Turnering i Ravsborg Hallen i Køge.
Turneringen arrangeres i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, og overskuddet går ubeskåret til foreningens arbejde for kræftramte børn og unge.
Blandt de deltagende danseskoler var Vivis Dans fra Brøndby.
Og der var succes for danserne fra Vivis dans, således vandt Emma Annfeldt sølv i super star junior 2, Christian Stybe Aarup bronze i rekruttering voksen og Isabelle Venø bronze i talent børn 2. Alle i kategorien hip hop.
I disco blev det til guld til Nadia Pedersen i star voksen, guld til Mette Bjerg i rekruttering junior 2, guld til Lea Fedorcak i begynder Børn 2, bronze til Nadja Peetz Jeppesen i super star voksen og bronze i duo til Izabella og Emma Sofie i junior 1 super konkurrence.

Koreografi i Vallensbæk
Bag Vivis Dans står Vivi Siggaard, der er uddannet danselærer og blandt andet har danset i Cirkusrevyen.
Desuden har Vivi Siggaard netop koreograferet til Vallensbæks seniorforestilling Hvem sagde gammel? på Korsagergård, og i den kommende tid skal Vivi Siggaard koreografere Eventyrteaterets Juleforestilling i Glassalen i Tivoli .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top