DF: Mange gode ting i budgettet
VALLENSBÆK. Det var en kedelig budgetdebat, men budgettet indeholder faktisk mange gode ting, siger Kenneth Kristensen Berth, der dog valgte ikke at stemme for budgettet

Som Folkebladet har omtalt i de seneste uger, så er Dansk Folkeparti ikke en del af budgettet for 2017. Men det indeholder faktisk mange gode ting, siger gruppeformand Kenneth Kristensen Berth.
– Det blev den tammeste budgetdebat i min tid i kommunalbestyrelsen. Ingen ville nemlig diskutere indholdet af budgettet og dermed DF’s ramsaltede kritik af de andre partiers måde at forvalte værdighedsmilliarden på. Budgettet for 2017 indeholder bestemt mange gode ting. Men der er vokset noget ukrudt op rundt omkring – og et af typerne er bjørneklo! Nemlig det forhold, at budgetpartierne laver en besparelse på 1 mio. kroner ved at nedlægge ”egen tid” for vores dårligst stillede hjemmehjælpsmodtagere – for så at genindføre det med hjælp fra knap halvdelen af den værdighedsmilliard, som skulle have været med til at forbedre forholdene for de ældre, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top